Den gådefulde dame

plejede at rode mig ind i vanskelige situationer og stole på mit aldrig manglende held til at få mig ud. Men det havde svigtet mig. Jeg havde lært, at man kunne handle uforsigtigt, sorgløst og derefter fortryde, måske resten af ens liv. Man kunne forbande sig selv og kalde sig selv et fjols – hvilket jeg gør hele tiden, kan jeg forsikre Dem. Men det fører ikke til noget.«

Jeg vænnede mig til dets natlige lyde – et gulvbræt knagede pludselig uden nogen grund, et vindue raslede, og når vinden klagede i kastanjetræets grene, lød det som hviskende stemmer.

Morton fik to hundrede pund, og – det var en overraskelse – Chantel fik to hundrede.

Man skulle tro, hun vidste bedre.« Det kan godt være, miss Beringer var et gammelt fjols, men det var hendes mand ikke, og som faster Charlotte fortalte mig, havde miss Beringer investeret nogle penge i forretningen – det var den eneste grund til, at faster Charlotte havde antaget hende – og nu gjorde manden vanskeligheder.

Det var det værelse, hvor man mente, at dronning Elizabeth havde sovet.