Aage Krarup Nielsens rejsedagbog fra 1932 giver os et unikt indblik i det nyfødte stalinistiske Sovjetunionens udformning, de ensomme bjerge i Kaukasus og Iran i mellemkrigstiden. Han møder alle mulige forskellige mennesker på sin vej fra Moskva til Persepolis og roder sig indimellem ud, hvor han næsten ikke kan bunde. Bogen tegner et billede af lynindustrialiseringen i Sovjetunionen og de mennesker, der led under den, og af de gamle traditioner og dybe livsglæde, der overlever selv det mest ekstreme regimeskift.
Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.
Aage Krarup Nielsen (1891–1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.
