Melanie, der har været misbruger, er kommet over på den anden side. Hun har boet i et kollektiv i byen og arbejdet på fabrik, mens hun var alkoholiker. De andre i kollektivet råder hende til at søge førtidspension. Hun møder Andry, som bliver hendes store kærlighed. Men da hun flytter ud på en gård, og han tager til Marseille, skilles de. Undervejs dør hendes bedste venner. Hun bor i skovene hos en jæger, der lejer værelser ud for at sælge gården. Men det ender helt galt. Melanie flygter og overtager til sidst sin fasters gamle sommerhus, som hun har opgivet at renovere. Først efter ti år finder hun Andry igen. Hun har svært ved at sætte ord på det mørke, der har bestemt hendes liv. Men Andry hjælper og støtter hende med sin kærlighed.
Uddrag af bogen
I virkeligheden ofrede jeg mig måske bare, tænker jeg nu. For dem.
Omkredsen, omkredsen, der æder én. Omkredsen, der slog. Omkredsen, der klistrer, og omkredsen, der aldrig giver op.
Jeg er træt af alt undtagen af himlen, mørket og vinden.
Og hvis døden er den lange søvn, hvorfor er livet så så kort?
Jeg mister måske bare min krop.
Og måske også himlen og får en ny.
Det eneste jeg ved.
Depressionen venter som et krybdyr og vil kvæle mig, hver morgen jeg vågner. Og den holder mig søvnløs i mørket.
I mørket fuld af tanker. I mørket stadig fuld af forfulgthed.
Har I lov til alt det?
Om forfatteren
Mette Boe Christensen debuterede i 2016 med digtsamlingen Sirius, min ven på forlaget Snepryd. Udover det fik hun meget tidligt i sit liv oplæst en roman i DR. Hun er rejst rundt med angst og depressioner i mange år. Men med hjælp fra psykoterapien er hun kommet ovenpå igen.
