«KVINDENS GÅDE
Han
Du sfinks, du høne, du min Esmeralda,
hvad skal jeg kalde dig, at du skal høre?
hvad skal jeg spørge dig, at du skal svare?
hvad er idn gåde – hvisk det i mit øre!
Sfinksen
I smukke drømmes ørken blev jeg anbragt
for at beundre dine pyramider,
for at beundres for min takt og skønhed.
Måske er det af simpel tørst jeg lider.
Hønen
Jeg pudser mig så fint – jeg ligner andre
når vi går ud. Du kender mig på lyden:
Din ægtehønes kaglen der beklager
vredt sit forspildte liv i suppegryden.
Esmeralda
Min gåde er: en drue blev vin
og gør dig tund i hodet mens den kvæger.
Og bruger du mig kun til læskedrik
gør jeg af dig et stakkels bundløs bæger.»
Lise Sørensen (1926–2004), født Louise Nathalie Sørensen, var en dansk forfatter. Hun havde sin digteriske debut allerede som 17-årig, da hun fik optaget et enkelt digt i poesitidsskriftet “Vild Hvede”. I 1946 udkom hendes første digtsamling «Rodløs”, og i 1948 debuterede hun som prosaist med novellesamlingen “Goddag, Lisbeth.”
Fra 1956 fulgte en række bøger og digtsamlinger, hvor kvindesag og søstersolidaritet er genkommende temaer.
