«Julie havde næsten opgivet alt håb om Ottos frelse, hun troede, at det øjeblik var nær, da hun skulle skilles fra ham, hun ville ikke vide, at det allerede var forbi. Det er noget ubehageligt i at se den kærlighed og ømhed, med hvilken de fleste hænger ved et halvt afsjælet legeme, hvilket bevidstheden for længe siden har forladt, og som kun har et svagt åndedræt til fælles med en levende.»
Da Otto bliver syg med tyfus som 27-årig, nægter hans forlovede, Julie, at forlade hans sygeleje, selv efter han har mistet bevidstheden. To år har de været forlovede, og den unge pige kan ikke bære at miste ham, slet ikke, når han har så meget at leve for. Da han bukker under for sygdommen, og hun sørgende knæler ved hans grav, spørger hun sig selv, hvordan hendes liv skal gå videre herfra. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1903.
Carl Bernard er pseudonym for den danske forfatter Andreas Nicolai de Saint-Aubain (1798–1865), der stod bag en række romaner og noveller. Carl Bernard er særligt kendt for sine historiske romaner, der bar præg af stort kendskab til de få kilder, der dengang fandtes om de historiske perioder, han skrev om. Bøgerne bragte ham stor succes på hans egen tid, og han huskes endnu for dem i dag.
