Værdier, holdninger og køn afgør, hvor klimavenligt vi handler i dagligdagen. Komplicerede opgørelser over CO2-udledninger er derimod uden større betydning for folks handlinger. Politiske initiativer skal være forenelige med hverdagslivets rutiner for at have en effekt.
Denne bog er den første sociologiske analyse af, hvordan danske unge forholder sig til den globale opvarmning. Fokus ligger på de 18–35-årige, hvis adfærd bliver afgørende for fremtidens klima. Undersøgelsen viser, at unge er bekymrede for klimaforandringerne og generelt vil påtage sig et ansvar for at mindske udledningen af CO2. Men de ved ikke hvordan, og mange tvivler på, at den personlige indsats nytter i det store perspektiv. Et flertal efterlyser derfor et stærkere politisk lederskab på klimaområdet.
Klimaets sociale tilstand giver indsigt i forhold, der enten modvirker eller støtter de unges udvikling af en mere klimavenlig adfærd. Da mange unge integrerer deres klimaforståelse med en bekymring for naturen, kan statslige indgreb fx med fordel knyttes til individets naturinteresse og ønske om at beskytte miljøet.
