Men frem for alt er der et ideal om ligeværdighed i social status og selvanseelse, der sikres gennem den lige adgang til de vigtigste aspekter af deltagelses-, forbrugs- og udviklingsmuligheder.
Modstillingen til denne borgerfigur er dermed ikke blot den ulige, forarmede borger, men også den socialt stigmatiserede og underlegne borger. Det er den enlige mor, der ikke har råd til at give sine børn ordentligt tøj og sko, eller arbejderbarnet, der aldrig fik den uddannelse, han eller hun havde anlæg for. Midlet til at skabe denne ligeværdighed har historisk set været sociale rettigheder, men deres nærmere indhold – herunder fx specifikke retskrav på ydelser og service – har i sagens natur varieret over tid og fra land til land.
Lighedslogikken eller -dynamikken27 har faktisk to relaterede