da
Susanne Meelbye

Mistænkelige Dødsfald

Obavesti me kada knjiga bude dodata
Da biste čitali ovu knjigu otpremite EPUB ili FB2 datoteku na Bookmate. Kako da otpremim knjigu?
HÅNDBOG HJÆLPER PÅRØRENDE I SELVMORDS— OG DRABSSAGER
”Mistænkelige Dødsfald” er en håndbog til pårørende i selvmords— eller drabssager. Bogen beskriver et privat efterforskningsforløb og klarlægger, hvordan politiet arbejder i disse følsomme sager.

Susanne Meelbyes moster, Else Langkjær, bliver i 1946 fundet ilde tilredt og gennemtævet i sin lejlighed på Benzonsvej på Frederiksberg. Hun dør senere af sine kvæstelser uden at være kommet til bevidsthed. — Politiet efterforsker sagen, men til trods for gentagne afhøringer af den hovedmistænkte, Poul Ganzler, som var Else Langkjærs forlovede, lykkedes det ikke at fremskaffe fældende beviser. Uden min families vidende bliver sagen lukket som selvmord, fortæller Susanne Meelbye.
Efterspørgsel på privat efterforskning

Else Langkjærs død kaster en skygge over Susanne Meelbyes familie i årene efter tragedien. Derfor beslutter forfatteren selv at efterforske sandheden om sin mosters død, og skriver efter fire års arbejde med sagen bogen “Mordet på Moster & Mordene på Peter Bangs vej”.
— Mens jeg efterforskede sagen, fik jeg henvendelser fra mennesker, der også var i tvivl om, hvorvidt en sag om en afdød i familien var blevet arkiveret på et mangelfuldt grundlag. Derfor har jeg i ”Mistænkelige Dødsfald” samlet vejledning til aktindsigt, regler og rettigheder i forhold til privat efterforskning i tilfælde, hvor man som pårørende til en afdød har mistanke om, at en sag er blevet lukket på et tvivlsomt grundlag, siger Susanne Meelbye.
Efterforskning kræver grundig forberedelse

Forfatteren understreger, at man skal forberede sig godt, før man går i gang med sin egen efterforskning, for man får sjældent svar på alle spørgsmål. — I en privat efterforskning risikerer man dels at opdage sider af den afdøde, som man ikke havde kendskab til, dels at blive konfronteret med traumatiserende billedmateriale, man ikke havde forventet. Derfor er det en god idé at tale situationen igennem med sin familie først, siger Susanne Meelbye.

Om forfatteren
Susanne Meelbye er 66 år, og er niece til bogens dræbte hovedperson. Hun har i mange år arbejdet som journalist, primært ved radio og tv, hvor hun blandt andet har produceret dokumentar og undervisningsfilm.
Ova knjiga je trenutno nedostupna
106 štampanih stranica
Vlasnik autorskih prava
Forlaget Meelbye
Prvi put objavljeno
2015
Godina izdavanja
2015
Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)