da
Knjige
Nina Lykke

Til døden os skiller. Et brudstykke af den feministiske Freud-receptions historie

I kølvandet på den anden feministiske bølge voksede mange tolkninger af den freudianske kvindelighedsteori frem af 1970’ernes og 1980’ernes kvindeforskning. Bl.a. har en række store, gennemgribende feministiske Freud-nylæsninger givet os dybtgående analyser af, hvorfor psykoanalysen er så tiltrækkende for feminismen.
I ”Til døden os skiller” behandler kønsforsker Nina Lykke tre af disse store Freud-tolkninger fra den anden feministiske bølge: den engelske kvindeforsker Juliet Mitchells, den belgisk-franske Luce Irigarays og den amerikanske Nancy Chodorows. Netop disse tre kvinder har spillet en afgørende rolle i den feministiske Freud-reception i 1970’erne og 1980’erne og reflekterer dermed vigtige hovedstrømninger i periodens feministiske Freud-tolkning.
Følgende temaer belyses i bogen:
Spørgsmålet om, hvordan det psykoseksuelle køn placeres i forhold til polerne, biologisk og socialt køn.
Spørgsmålet om den såkaldt ”præødipale moderbindings” rolle i pigens psykoseksuelle udvikling.
Spørgsmålet om det kvindelige kastrationskompleks og indskrivningen af den kvindelige psykoseksualitet i en fallisk diskurs.
Bogen udkom første gang i 1992 og er skrevet i forlængelse af det arbejde, forfatteren fremlagde i bogen ”Rødhætte og Ødipus” (1989).
Nina Lykke (f. 1949) er dansk kønsforsker og professor emerita. Hun er kendt for sin forskning i feministisk teori og intersektionalitet, og hun har gennem flere årtier været med til at opbygge intersektionel kønsforskning i Norden og Europa. I perioden 1984–1999 var hun den første chef for Center for Kvinde— og Kønsstudier ved Syddansk Universitet, og fra 1999–2016 var hun professor i kønsforskning ved Linköpings Universitet. Hun har gennem årene publiceret over 200 artikler og bøger inden for feministisk teori og kulturforskning.
183 štampane stranice
Vlasnik autorskih prava
Lindhardt og Ringhof
Prvi put objavljeno
2023
Godina izdavanja
2023
Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)