Dr. Zukaroffs testamente. Version 2.0

Drømme baserer sig på hukommelsesinformation, men under drømmen er der ingen udefrakommende sanseinformation til at holde kontrol med hjernens forestillinger. Det er derfor, at alt kan ske under drømme.

Men selvom vi kan erkende mere, end vi kan sanse direkte, så sætter sanserne alligevel en absolut ramme for vores erkendelse. Vi ved i sagens natur ikke, hvor denne grænse ligger, men den er der. Sanserne er vores forpost mod virkeligheden, og det er her, spillets grundregler fastsættes. Traditionelt har man tillagt mennesket fem sanser. Dette er imidlertid ikke korrekt. Det kan være lidt uklart, hvorledes man deler det op, men det er ikke urimeligt at angive antallet af vores sanser til seks, hvoraf den ene, følesansen (den somatosensoriske sans), igen kan inddeles i fire undersanser (tabel 1).

Man kan sige, at vore sansereceptorer repræsenterer den absolutte grænseflade mellem os selv og den virkelige verden. Det er her, med sansereceptorerne, at vi møder verden – helt præcist.

SANSEMODULET
Sansemodulet er sanseapparatets byggesten, og alle sansemoduler er bygget op efter de samme grundprincipper. Et sansemodul består af tre elementer: 1) En sansereceptor, der omsætter fysisk eller kemisk påvirkning til nervecelleaktivitet. 2) En nerveledningsbane, som fører informationen til hjernen. 3) Områder i hjernen, hvor sanseinformationen analyseres

Der opstod således en myte om, at hjernens to halvdele fungerede grundlæggende forskelligt, at venstre hjernehalvdel var den rationelle, logiske og maskuline hjernehalvdel, mens den højre hjernehalvdel var den kunstneriske, intuitive og feminine hjernehalvdel.
Den går ikke. Man kan ikke tale om en logisk og en intuitiv hjernehalvdel, og i de senere årtier er der fremkommet videnskabelige resultater, som tyder på, at forskellen mellem højre og venstre hjernehalvdel ikke engang er så klar, som Sperry opfattede det.

Sperry opsummerede sine observationer således: Den venstre hjernehalvdel arbejder sprogligt og matematisk, med en analytisk-symbolsk, computerlignende sekventiel logik, mens den højre hjernehalvdel er uden sprog, mere rumligt orienteret og med en mere overordnet intuitiv tilgang til sagerne. De to hjernehalvdele skulle dermed, i princippet, arbejde på forskellige måder.

“Før min hjerne kan vælge aktivt, skal den etablere en erkendelse af virkeligheden. Den skal vide, hvor den er. Og her kommer det specielle: For mig, som bevidst menneske, er det ikke nok, at min hjerne objektivt registrerer, hvad det er for en situation, den befinder sig i. Den skal også skabe en subjektiv oplevelse af, at jeg er til stede i verden. En oplevelse af virkeligheden.

1) Hvad kræves der, når hjernen skal træffe en aktiv beslutning? 2) Hvor i hjernen sidder evnen til at træffe en aktiv beslutning?
HJERNEARBEJDE

Hjernens udviklingshistorie findes aflejret i menneskehjernens anatomi. Dette første afsnit har også været en gennemgang af de nederste og mest primitive hjerneområder. Den del af menneskehjernen, der er beskrevet i dette afsnit, repræsenter hjernens “grundchassis”, det helt basale.

Det hele viste sig at være lidt mere indviklet. For nydelse er ikke den eneste form for adfærdsregulering.

Alt dette betyder, at anatomien i hjernestammen er langt mere kompleks, end den er i rygmarven. Alligevel er de grundlæggende konstruktions