Bag døren

Første del i Ole og Ida triologien, en historie- eller krønikeskrivning om perioden fra omkring 1940 til i dag.

Forestil dig, at du pludselig bliver kontaktet af en ung mand, der påstår, han er din søn. Og at denne mand oven i købet er en skinhead i sort læder. Noget af en omvæltning, måske glædelig – men er denne søn nu også, hvad han giver sig ud for?

Ole Jørgensen er fritidsjazzmusiker, efterlønner og lidt af en eneboer, og mange ville nok kalde ham en halvgammel, sur fyr. Han er ikke meget for alt for store følelser, men han har en bolleveninde, Ida, som han ser ind imellem. Pludselig dukker sønnen Karl op på arenaen. Men er Karl racist eller autonom eller noget helt tredje? Eller er han i virkeligheden på de pæne drenges side?

Ole bliver trukket ind i et miljø præget af fordomme og racehad, og samtidig bliver det sværere og sværere at holde følelserne på afstand.

Ole og Ida triologien:
– Bag døren (2003)
– Flyttedag (2007)
– Idas hus (2013)

Per Vadmand har arbejdet som oversætter siden 1979. Han har oversat tegneserier, fag- og skønlitteratur. Han er tekstforfatter til adskillige tegneserier, bl.a. Valhalla og Poeten og Lillemor. Per Vadmand er selv ivrig jazzmusiker, forfatter til en lærebog i orkestersammenspil og har komponeret og arrangeret jazz-cd’er. Bag døren er hans første roman.

ANMELDELSER I DANSKE MEDIER

Per Vadmand har gjort sin hverdagshelt så grå og uanselig, at læseren faktisk starter med at overse ham. Både på grund af alder og ved selvvalg er Ole mere eller mindre koblet af det danske samfund. Og han lukker heller ikke sin bolleveninde Ida gennem 25 år langt ind i sit liv. I det hele taget er det svært at hamre døren ind hos Ole, indtil den ukendte søn Karl melder sig på banen. Romanen har sikker tæft, når den afdækker Karls fortid som institutionsbarn og hans grove sprog på internettet. Med en blanding af stædighed og ligefremhed får Vadmand fat på sproget i de ekstreme submiljøer, når Karl kalder indvandrerne for »vandrende telte på gaderne« og »verdenserobring med fyldte barnevogne«. Det groteske og ekstremistiske sprog er ramt på kornet.
– POLITIKEN –

«En gammeldags roman med en masse god atmosfære i skildringen af dagens København, og den emmer af de spændinger, der også er. En sen, men lovende debut, og en roman, der skriver sig varm og op, og som man hygger sig med trods det lidt dystre emne, ikke mindst fordi handlingen med den træske anti-'detektiv' af en far er både meningsfuld og kriminalistisk, spændingsopbygget med et fint håndelag.»
– INFORMATION –

»Bag døren« har en sorgmunter tone, som passer til emnet, der skifter mellem det tragiske og det bare hverdagsagtige, og så pludseligt skrider over i det ekstreme. Ganske som Ole Jørgensen har Per Vadmand et frygtsomt forhold til klicheer, der gør, at han både citerer dem og skaber distance til dem… »Bag døren« er solid realistisk underholdning med et politisk stof.
– BT –

…en af den slags bøger, man falder ind i og føler sig hjemme… «Bag Døren» fænger fra side 1, og bogen kunne i virkeligheden også godt have været markedsført under «spænding»… godt plot, troværdig psykologi og en plausibel forløsning.
– DR KULTUR –

Per Vadmands roman «Bag Døren» handler om familiefølelse og tilhørsforhold, men den handler så afgjort også om racehad, nynazisme og andengenerationsindvandrere. Emner, som alle er genkendelige og uhyre aktuelle i samfundet i dag. Der rodes op i fortiden, og flere døre åbnes, mens andre kan lukkes. Det billede, der langsomt tegnes af Karl, er ligeledes veltegnet ubehageligt.
– DAGBLADET KØGE –

Per Vadmand giver i «Bag døren» en fin skildring af en midaldrende jazzglad mand. Det Danmark, han er den lidt gnavne registrant af, står skarpt.
Netop passeret de 60 lever Ole Jørgensen et stille liv som efterlønner… Der sker ikke meget i det daglige, men han registrerer alle de tegn på tidernes forfald, der omgiver ham. Han er sig rollen som jeronimus bevidst og nyder den. Oplivende momenter er, når han udfolder sig på trompet i et jazzorkester eller er sammen med bolleveninden Ida.
– FLENSBORG AVIS -