Hvis nogen er i stand til at fortælle eventyrlige historier om rejser og oplevelser på det åbne hav, er det forfatter og eventyrer Knud Andersen. I “Med 'Sejleren' til Azorerne” fortæller han den forrygende og spændende historie om den lange rejse mod den portugisiske øgruppe; en rejse, der førte besætningen vidt omkring og bød på både medgang og modgang — og fantastiske minder.
Knud Andersen (1890–1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905–11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands— og skibsførereksamen, i 1914–16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.
