Hvad tænker de mon derude i det, som mange kalder for den yderste udkant? Egon Clausen har vandret langs sporene af en forlængst nedlagt jernbane et sted i Vestjylland. Undervejs har han talt med folk om deres syn på udviklingen og på deres hjemstavn, som i disse år mister sine rådhuse, skoler, jernbanestationer, posthuse og hospitaler.
Egnen er særdeles fredelig, og det hedder sig, at der aldrig er sket noget. Det passer bare ikke. Der er blevet bygget diger og rettet åer ud. Det har udløst nogle af vor tids største diskussioner om det danske land. Hvem bestemmer egentlig, hvordan det skal se ud, og hvad det skal bruges til?
