Erling Foss’ dagbogsoptegnelser starter den dag, hvor det hele startede: 9. april 1940. Vi følger den menige, midaldrende mand, der ligesom de fleste andre nærer en stor modvilje mod besættelsesmagten, og vi ser, hvordan denne modvilje udvikler sig til en foragt, der får ham til at gribe til aktiv modstand.
Erling Foss’ dagbog er ikke bare en spændende beretning i sig selv. Den giver også et indblik i mange lignende danskeres udvikling i løbet af anden verdenskrig, når de hver især lige så stille nåede et punkt, hvor de ikke længere kunne se passivt til, mens besættelsen af deres land trak ud.
«Det er Erling Foss’ oprigtighed, den omstændighed, at han vedstår sine meninger og stemninger under besættelsestiden uden at pynte på dem, som gør denne bog til et vigtigt nationalt dokument, på en indirekte måde måske den bedste bog, der er skrevet om det danske folk under besættelsen.» — Politiken, 1946
Erling Foss (1897–1982) var dansk erhvervsmand og forfatter. Under anden verdenskrig var Erling Foss med til at stifte Danmarks Frihedsråd og gennemførte efterretningsarbejde for England. Han var en af kræfterne bag det første borgerlige illegale blad, “De Frie Danske”, men efter at være blevet arresteret af Gestapo i december 1943 og senere løsladt måtte han rejse til Sverige i februar 1944, hvor han virkede som Frihedsrådets repræsentant i Stockholm.
