Og så fandt Anne nedgangen. Det var helt tilfældigt. Hun var

Han boede ved havet – men det var noget nær alt, hvad børnene vidste om ham.

hendes mor. “Jeg håber, I er blevet venner. Det bliver sjovt for jer at lege sammen. Du må tage din kusine og dine fætre med hen og se bugten her til morgen og vise dem de bedste steder at svømme.”
“Jeg skal ud og fiske,” sagde Georg.
Hendes far så straks op.
“Nej, det skal du ikke,” sagde han. “Du skal udvise nogle gode manerer for en gangs skyld og tage din kusine og dine fætre med ud til bugten. Har du forstået?”
“Ja,” sagde Georg og skulede nøjagtig ligesom sin far.
“Årh, men vi kan da bare tage hen til bugten selv, hvis Georg skal ud og fiske,” sagde Anne straks, for hun tænkte, at hvis Georg var i dårligt humør, ville det alligevel være rarere ikke at have hende med.
“Georg vil gøre præcis, hvad hun får besked på,” sagde hendes far. “Og hvis ikke, så skal jeg nok tage mig af hende.”