Hans Inge Hovde var en helt almindelig dreng. Han var charmerende, udadvendt og så godt ud. Når han rettede sit åbne blik og sine blå øjne mod andre mennesker, var der ingen, der kunne mistænke ham for at være svindler. Men han havde svært ved at skelne mellem dit og mit. Det medførte, at han allerede i en ung alder kom i kontakt med politiet.
Politiet forsøgte at få ham på bedre tanker. Det samme gjorde børneværnet, men lige lidt hjalp det. Var det hjemmet, der ikke slog til, eller var det den materielle levestandard, der var årsag til, at han måtte «spæde til» for at kunne holde trit med kammeraterne?
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.