Vredens druer

Kulstof er ikke et menneske, ej heller salt eller vand eller kalcium. Et menneske er alt dette, men det er meget mere, meget mere, og jorden er så meget mere end analysen af den. Det menneske som er mere end sin kemi, som træder på jorden, som styrer sin plov uden om en sten, som trykker ned i håndtagene for at komme over en forhøjning i terrænet, som knæler på jorden for at spise sin frokost, det menneske som er mere end de elementer det består af, kender jorden som er mere end analysen af den.

Støvet var længe om at lægge sig igen.

Staterne i vest er nervøse under trykket af den begyndende forandring. Nød er den stimulans der skaber forestillingen, forestillingen skaber handlingen. En halv million mennesker er i bevægelse gennem landet. En million mere er rastløse, parate til at flytte. Ti millioner flere mærker den første nervøsitet.
Og traktorerne trækker lange plovfurer gennem den forladte jord

Igen den hemmelighedsfulde henkastethed

Chaufføren kneb øjnene sammen og så eftertænksomt fremad

Blafferen gnubbede ryggen imod sædet af velbehag, tog kasketten af og tørrede sin svedige pande og hage af med den.

Chaufføren kiggede over på ham, kneb øjnene sammen og tyggede som om tanker og indtryk blev ordnet og sat på plads af hans kæber inden de til sidst blev arkiveret i hans hjerne.

Chaufføren kiggede over på ham, kneb øjnene sammen og tyggede som om tanker og indtryk

Han var rød i ansigtet, og de blå øjne var lange og smalle af altid at sidde og knibe dem sammen i skarpt lys.

Han var en kraftig mand med brede skuldre og stor mave