Josef i Egypten

Han kom og kunne derved opdage, at han havde villet komme, eller at der var noget, som havde drevet ham til at komme – det kommer ud på ét!

Er det måske to forskellige ting at sige: ’Jeg vil’ eller at sige: ’Noget i mig vil’? Behøver man i det hele taget sige: ’Jeg vil’ for at handle? Kommer handlingen af viljen, eller viser viljen sig ikke snarere først i handlingen? Josef vil komme, og deri, at han kommer, vil han erkende, at og hvorfor han har villet komme. Men kommer han, hører han den store lejligheds kalden og benytter han den, så er alt allerede afgjort, så har Mut allerede sejret og vil kranse ham med efeu og vinens ranker

Det tomme hus

Den smertende tunge

et beroliger mig meget,“

Beretning om Mont-khaws beskedne død

Sært og på en måde forvirrende er det at tænke på, at Jakob, den gamle dér bagude i tågen, i al den tid antog sønnen for død – forvirrende, for så vidt man på den ene side gerne ville glæde sig på hans vegne, fordi han tog fejl, og på den anden også vånder sig netop på grund af denne fejltagelse. For den elskedes død har som bekendt også sine fordele for den, der elsker, er de end af en noget hul og tom natur. Og således fremkommer der, når man ser rigtig til, en dobbelt medlidenhed med den bodfærdige gamle derhjemme, fordi han nemlig antog Josef for død og fordi denne ikke engang var det. Faderhjertet lullede sig, hvad ham angik – med tusinde smerter, men også til sin blide trøst – ind i dødssikkerhed. Det troede ham bevaret og uden for fare i døden, uforanderlig, usårlig, uden behov for omsorg, stående foreviget som den syttenårige dreng, der var redet bort på den hvide Hulda

Josef bliver umiskendeligt egypter

Amon ser skævt til Josef

Josef vokser som ved en kilde