Hvor litteraturen finder sted – bind 3

En sjette moderne position tegnede sig i forlængelse af den danske formidling og kritik af ekspressionismen, som fik forskellige udløbere i den moderne litteratur i værker af bl.a. Johannes Weltzer (1900-51), Emil Bønnelycke (1893-1953) og Tom Kristensen og den kulturradikale digtning, som Otto Gelsted (1888-1968) og Poul Henningsen praktiserede. Her er storbyens og det moderne univers’ motivkreds i centrum; man lægger afstand til naturalisme og realisme, dyrker den moderne skønhed i byens liv og lys og det sansende og splittede menneske.

En femte moderne position tegnede sig omkring de mange nye kvindelige forfattere. Kritikken af romantikkens univers og af gennembruddets frigørelsesidealer prægede Amalie Skram (1846-1905), Adda Ravnkilde (1862-1883), Erna Juel-Hansen (1845-1922) og Olivia Levison (1847-1894). Det kvindelitterære gennembrud udspillede sig også i den brede underholdningslitteratur og børnelitteratur, som fandt læsere omkring og lige efter århundredskiftet

En fjerde moderne position blev til i og omkring Johannes V. Jensens forfatterskab. Her krydsedes indlevelsen i gammel, svindende almuekultur med en glubende global interesse og et moderne udsyn. Den erfaring af tab, splittelse og fremmedfølelse, som også er central i andre moderne litterære positioner, tager her form af lyrisk nøgternhed og optagethed af den unge, moderne verdens realiteter og muligheder.

En tredje moderne position blev til i forbindelse med halvfemsergenerationens æstetiske oplevelse af den moderne verden og det moderne jeg. Man frigjorde sig fra en traditionel, luthersk kristendom og søgte efter inspiration i mystikken, i nye sjælelærer, hos Søren Kierkegaard

Vitalisme og primitivisme tegner sig i det hele taget som meget markante, men aldrig teoretisk klart formulerede fællesnævnere for en digtning, der tematiser elementære livskræfter, og hvor en livsfylde, som rækker ind i evigheden, erfares gennem det fysiske og det nærværende

En panerotisk, vitalistisk lyrik

En fortællende realisme ses ikke kun i tilknytning til forandringer i landbrugslivet, men er desuden udgangspunkt for skildringen af den moderne byverden hos 1920’ernes og 1930’ernes hverdagsrealister, også i nye former som montage- og kollektivromanen

sådan at vi enten får en realistisk dansk litteraturhistorie, startende med Georg Brandes, eller en modernistisk litteraturhistorie, startende med Sophus Claussen (1865-1931) og Johannes V. Jensen.

Begreberne om det moderne gennembrud og det formelle gennembrud giver plads til, at de forskellige strømninger og litterære begrebs- og positionsdannelser kan beskrives i deres historicitet og indgå i det store billede af det 20. og 21. århundredes litteratur

Den anden store periode er det formelle gennembrud, der indledes i årene lige før 1970 og tæller forskellige slags postmodernistisk digtning, herunder minimalisme, popkunst, surrealisme, konkretisme, situationisme, nyrealisme og erfarings- og brugslitteratur.