da
Knjige
Sam Besekow

Træd ikke de små violer ned

På en af de fineste adresser i Rungsted har familien Levi et enormt hus med egen park. Når folk går forbi det høje hegn, hører man dem indimellem mumle nedrige bemærkninger om den velhavende familie, for én ting er at have gjort sig rig som vekselerer, en anden ting er at være jøde. Også inden for hegnet mærker familiens mange børn og børnebørn deres jødiske herkomst, ikke mindst den 17-årige Ruth, som ustandseligt bliver mindet om, at hun ikke må mænge sig med hvem som helst, for hun er ud af en stolt jødisk familie og har et navn at beskytte. Men Ruth finder de ikke lige så nemt som sine søskende at leve det tilrettelagte og sømmelige liv, som er bestemt for hende. Hendes herkomst, rigdom og familienavn er en møllesten om hendes hals, som hun før eller siden er nødt til at befri sig for.

Samuel Besekow (1911–2001) var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter. Han studerede teaterhistorie i München og Berlin og blev senere elev på Det Kongelige Teaters elevskole. Under Anden Verdenskrig måtte han flygte til Sverige, fordi han var af jødisk afstamning, men da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, begyndte hans karriere for alvor at tage fart. I løbet af sit liv arbejdede han ved teatre i Danmark, Norge, Sverige og Finland og var endvidere instruktør på film og tv. Sam Besekow skrev mange bøger inden for forskellige genrer og blev belønnet med en lang række prestigiøse priser og legater for sit store bidrag til nordisk kulturliv.
192 štampane stranice
Prvi put objavljeno
2021
Godina izdavanja
2021
Izdavač
Saga Egmont
Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎

Na policama za knjige

fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)