Citati iz knjige „Drømme, chakrasymboler og meditation“ autora Jes Bertelsen

Først når personligheden har accepteret sine natsider, og først når det emotionelle liv er erkendt, udlevet og behersket, kan drømmemekanismen vende sig mod dybere lag i psyken.
Senoifolket og deres drømmelære er refereret af Patricia Garfield i hendes gode bog om »Creative Dreaming«. Det emotionelle aspekt i sig selv er ret grundigt beskrevet hos Corriere og Hart i deres ligeledes gode bog om »The Dream-Makers«.

De to hidtil gennemgåede teknikker ligger principielt inden for, hvad man kan finde nogenlunde tilsvarende i den gængse litteratur om drømme.
når et barn lige har fået to is og nu plager om en ny, så kan vi alle se, at man ikke bliver tilfreds og lykkelig af at få en ny is. Hvis de første ikke gav tilfredshed, hvorfor skulle så den næste? – Bag den menneskelige stræben efter mere og større ligger ukendte motiver, usete drivkræfter. Den almindelige stræben er ubevidst om sig selv, det er en art permanent drøm, som man kalder virkelighed.
Fortrængning, overtaget moralitet, uoprigtighed over for sig selv er omveje, der fører ind i en uudtømmelig labyrint af illusioner og drømme.
Selve teknikken er enkel: inden man sover, indøver man det simple i grunden selvfølgelige princip: hvis jeg drømmer om noget fremmed eller fjendtligt, hellere kæmpe end flygte, hellere se det i øjnene end vende ryggen til. Og hvis jeg kæmper i drømme, eller hvis der kæmpes, hellere søge at slutte fred.
Omsat til et for almen personlighedsvækst gældende princip: Hellere se sig selv end lukke øjnene. Hellere slutte fred med sig selv end kæmpe med sig selv. Det hæmmer og dæmper bevidstheden at lukke øjnene, fortrænge, undvige mødet med sig selv.
Senoifolket i Malaysia har udnyttet denne struktur i drømme. Man lærer børn, så snart de begynder at fortælle deres drømme, at de selv kan ændre holdningen i drømmen og dermed dens forløb. Hvis et barn kommer med en drøm om et rovdyr, som barnet blev bange for, fortæller de voksne barnet, at rovdyret ville lære barnet noget, vise det noget, og at barnet næste gang skal prøve at møde dyret med denne positive indstilling. Eller et barn har haft et mareridt om at falde ned. Det faldt og faldt, rædselsslagen, og vågnede, inden det ramte klippen nedenunder. Man forklarer nu barnet, at selv om det var faldet helt ned og havde ramt klippen, så ville klippen give noget af sit væsen, sin livsoplevelse til barnet. At barnet næste gang skal lade sig falde og huske på, at klippen vil modtage det.
Langt de fleste drømme har imidlertid scener eller billeder eller elementer, der rummer mest følelse. Dette punkt kalder vi som nævnt det energetiske tyngdepunkt.
Dagens og nattens sind forholder sig til hinanden som yderpositionerne i et svingende pendul. Har man været for høflig om dagen, er man uhøflig i drømmen. Fortrængte følelser og tanker i dagens løb baner sig vej ind i nattens drømme etc. Denne kompensative stabiliserende svingen mellem dagside og natside bevirker, at drømme principielt vil være knyttet til noget der skete, eller til bevidsthedsindhold fra dagen før.
Et drømmesymbol kan således være en scene eller et billede; det kan være en farve eller stemning; eller en mere ligefrem arketype som fx en løve, et træ, en konge etc. Karakteristisk for det valgte symbol er for det første, at det er tydeligt og intensivt. For det andet, at drømmeren føler, at dette drømmeelement endnu ikke er fuldt ud forstået, eller fuldt ud integreret.
Som udgangspunkt vælges en afgørende intensiv drøm. Denne forkortes til sit væsentligste symbol, dvs. det område, den scene eller det element i drømmen, der rummer størst fascination. Dette område kalder vi drømmens energetiske tyngdepunkt. En sådan drømmedel kalder vi et symbol.
med Bachelard, er skrevet af Raymond de Becker med titlen »

Nyttig bog

Aeppli i »Der Traum und seine Deutung«

Nyttig bog

en drøm af den omtalte type bliver livsstrømmens faktiske retning og mening i et øjeblik klar
Normalt er der i os energi, der strømmer i mange forskellige retninger. Noget vil ét, noget andet i personligheden vil noget andet; Denne spredthed er et grundtræk. Trods energiens spredthed og ofte modsatrettethed vil den samlede rykken og trækken, vejen for og imod, dog resultere i en reel bevægelsesretning
Sådanne drømme kan for mange mennesker blive beviset på, at forelskelse beror på projektion af et indre billede
Hvis et samleje finder sted i sådanne drømme, vil dette almindeligvis afsætte en nimåneders drømmesekvens, der resulterer i en fødsels- eller genfødselsdrøm: resultatet, frugten af mødet mellem de mandlige og kvindelige indre energier
drømmer om anima, møder han en kvinde, hvis atmosfære og udstråling er uden sidestykke i den ydre virkelighed
Man møder i konkret forstand sin anden halvdel
Seksualiteten spærres inde i moral, i ægteskab, i konvention
Forståelsen af seksualitetens integrative struktur transformerer seksualiteten til højere bevidsthed
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)