”Vi er endt på café, selvfølgelig er vi det. Jeg fortsætter med ikke rigtigt at kunne nyde hendes selskab. Hun snakker om mænd, om alt muligt, om musik og mennesker, vi begge har kendt eller kender, og hun gør det med en ivrighed og begejstring, der vist mest skyldes, at hun har drukket. Det slår mig, at vi ikke har så meget til fælles som tidligere. At vi måske er ved at vokse fra hinanden, og jeg kan ikke finde ud af, om det betyder så meget for mig, barndomsveninder har man jo sjældent hele livet.” ”Anfield Road” fortæller historien om en gruppe venner i starten af det nye årtusind. Ingen af dem har helt styr på hverken kærligheden eller karrieren, og alle ser sig selv og hinanden vidt forskelligt. Perspektivet skifter i hvert kapitel — fra den sortklædte kulturjournalist, der savner sin ekskæreste i stedet for at elske sin kone, til den ensomme forfatter, der stadig sørger over sin søsters død, til universitetsprofessoren, der kigger lidt for dybt i flasken og lidt for længe efter de unge studiner og videre igennem den dysfunktionelle, men alligevel sympatiske gruppe af sammenflettede liv.
