Mod stjernerne

Alexandria Ocasio-Cortez

På den ene eller den anden måde er det tvingende nødvendigt på ny at knytte båndene mellem det direkte demokrati og det repræsentative, og det indebærer også en genopdagelse eller måske ligefrem genopfindelse af selve ideen med at være borger i et demokrati.

græsrodsbevægelser, der rækker fra lokale borgerinitiativer til banker, der boykotter investeringer i fossile brændstoffer. En ændring af landbrug og spisevaner vil skabe nye behov, der også fører til et ændret udbud på markedet, ligesom den stigende efterspørgsel på bæredygtig teknologi kun kan stimulere opfindsomheden. Men en omfattende og bindende statslig lovgivning, der både opmuntrer og forbyder, vil være uundgåelig, alene af den grund at tidsperspektivet er så alarmerende. Klimastaten kan af indlysende grunde ikke være begrænset til nationalstaten. Lovgivning må på en gang være lokal og international og følges op af økonomiske incitamenter, hvor man kan forestille sig magtfulde internationale organisationer som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond omdøbt til Klimabanken og Den Internationale Klimafond, uden at de mister hverken deres rådgivende indflydelse eller pressionsmuligheder.

om velfærdsstaten må en kommende klimastat konstant være til forhandling, hvis den ikke skal miste sin dynamik og åbenhed eller stivne i dogmatik og diktater, der til sidst ikke vil være til at skelne fra diktatur.

Klimastaten har en anden opgave end den velfærdsstat, der skulle bringe havarerede befolkninger på fode igen. Den skal forhindre en hel arts udslettelse. Som velfærdsstaten er klimastaten under-teoretiseret, fordi de videnskabsmænd, der som de første bebuder katastrofen, ikke har nogen politisk erfaring, men blot er fortalere for nødvendigheden.

Velfærdsstaten var ikke en ide, der blev ført ud i livet. Det var livet, der skabte en ide, der på samme tid var præget af vision og kompromis, bestandig åben og til forhandling og derfor i unik grad levedygtig. Det skete i et samfund, der ikke fortav hverken sine modsætninger eller sine tvivl, og som havde modet til konfrontationer og store spørgsmål.

tyske filosof Peter Sloterdijk skriver i sin bog Was geschah im 20. Jahrhundert,

Konsekvensen af vore dages monoteistiske vækstfanatisme er først ved at vise sig. Det er en planet på sammenbruddets rand. Vi aner allerede nu omridset af den næste monoteisme, der vil afløse vækstens: teknologien.

Og da smartphonen og internettet inkarnerede den demokratiske ide om åbenhed og deltagelse, var der en nærmest historisk determinisme over de forventninger, der knyttede sig til Egyptens unge oprørere

På samme måde som først damptoget, så bilen og så flyet havde forandret transportens historie, ville de med mobilen i hånden ændre demokratiets historie.