I begyndelsen af 1800-tallet går de politiske bølger højt i Frankrig. Efter at Napoleon må abdicere i 1815, er det snart adelen, der sidder på magten. Paul-Louis Courier, der selv var i krig under kejseren, har på dette tidspunkt slået sig ned på sin ejendom for at dyrke jorden, men han er harm over den uretfærdighed, han ser. Derfor skriver han en lang række pamfletter til forsvar for bøndernes rettigheder og til angreb mod reaktionære politikere og præsteherredømmet. Samlet her er skrifter, hvor den hykleriske elite revses.
Paul-Louis Courier (1772–1825) udviklede tidligt en stærk aversion mod adelen og tog derfor aldrig sit familienavn «de Méré" i tilfælde af, at han skulle forveksles med en aristokrat. Efter en uddannelse i græsk litteratur rejste Courier rundt for at kæmpe i flere krige, mens han brugte lige så meget tid på at forsøge at undgå værnepligten. Courier var, efter eget udsagn, soldat af pligt, bonde af tilbøjelighed og forfatter af tidsfordriv.
