Claus Buhr,Vicki Therkildsen

Sagen om Amagermanden

12. november 2010 blev Marcel Lychau Hansen anholdt og sigtet for drab og voldtægter gennem 23 år i København. Han kunne allerede være blevet stoppet efter sit første drab i 1987, hvis ikke Drabsafdelingen var kommet til at udstyre ham med et falsk alibi.

I SAGEN OM AMAGERMANDEN afdækker journalisterne Vicki Therkildsen og Claus Buhr, hvordan det kunne lade sig gøre for en af Danmarkshistoriens værste serieforbrydere at føre politiet bag lyset. Bogen dokumenterer en række fejl hos politiet og følger et kvart århundredes drabsefterforskning — en efterforskning, som kulminerer i en massiv menneskejagt, der varer tolv dage og resulterer i, at Amagermanden bliver fanget og sat bag tremmer.
346 štampanih stranica
Prvi put objavljeno
2012
Godina izdavanja
2012
Izdavač
Gyldendal

Ostale verzije

Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎

Utisci

    Lars Christensenje podelio/la utisakпрошле године
    👍Vredna čitanja
    🎯Zdrav
    🌴Knjiga za plažu

    Har fuldt sagen i medierne og bogen kommer ikke med meget nyt

    Martin Thingholm Nielsenje podelio/la utisakпрошле године
    👍Vredna čitanja
    💀Jeziva
    🚀Čita se u jednom dahu

    Spændende og skræmmende på samme tid.

    Anders Bo Pedersenje podelio/la utisakпре 2 године
    👍Vredna čitanja
    💀Jeziva
    🎯Zdrav

    Den uhyggelige sag om "Amagermanden", der myrdede to og voldtog adskillige kvinder gennem mere end 20 år. Afskyelig og dog sælsomt fascinerende hvad mennesker kan finde på at gøre og indeholde. Beskrevet præcist og nøgternt gør historien mere uhyggelig end nogen krimi!

Citati

    Niclas Rugaard Skov Lindbækje citiraoпре 2 године
    nkte personer. Det, en gerningsmandsprofil kan, er at spidse en efterforskning til. Hjælpe efterforskerne til at udpege, i hvilken retning de skal kigge. Der er dog det problem, at gerningsmandsprofiler er vejledende – ikke fakta.
    Ifølge politiinspektør Bent Isager-Nielsens bog »Man jager et bæst og fanger et menneske« er dansk politis viden om gerningsmandsprofilering især hentet hos amerikansk og canadisk politi, hvor man bruger gerningsmandsprofiler i stor stil. Ifølge Bent Isager-Nielsen viser udenlandske undersøgelser, at gerningsmandsprofiler har ret i 80 procent af tilfældene. Altså at den gerningsmandstype, som profilen udpeger, også svarer til profilen på den mand, det senere viser sig har begået forbrydelsen. Men svagheden i gerningsmandsprofilering er de 20 resterende procent. Her peger gerningsmandsprofilen forkert. Gerningsmanden er altså reelt en anden type, end det profileringsgruppen er nået frem til.
    Sofies sag skulle blive den næstsidste gerningsmandsprofil
    Andersje citiraoпрошле године
    I forhold til at påvise lokalkendskab var der en del ledetråde.
    Sandra Christensen Sørensenje citiraoпре 2 године
    Bussen kørte ad Amagerbrogade, og pigerne steg af ved Brigadevej for at gå resten af vejen til den ene af pigernes hjem på Ingolfs Allé, hvor de skulle overnatte.

Na policama za knjige

    Pernille
    History & Biography
    • 562
    • 68
    Trine Juhl Røn
    Ventende bøger
    • 344
    • 52
    Anette Karna Johansen
    Politihistorie
    • 495
    • 13
    Helle Vedel
    Biografier
    • 70
    • 8
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)