Logik

»Demokrati« og »Diktatur« er således ikke kontradiktoriske navne, dvs. »Diktatur« er ikke lig »ikke-demokrati«, men kontrære navne.

To navne er kontrære, hvis anvendelsen af det ene udelukker anvendelsen af det andet, men uanvendeligheden af det ene ikke medfører anvendeligheden af det andet.

Tilsvarende kan generelle navne inddeles i sådanne som benævner eller betegner en mængde af genstande, og sådanne som beskriver en mængde af genstande.

Da den klassiske logik i den oprindelige form ikke indeholder en distinktion mellem begrebsord og begreber, vil den klassiske logik som oftest med ordet »begreb« forstå det samme, som vi har kaldt genstands- og egenskabsnavne.

Den klassiske logik består af tre hovedafsnit, læren om begreber, læren om udsagn og læren om slutninger, som alle vil blive præsenteret nedenfor i en noget moderniseret og modificeret form.

(7) Endvidere må en definitorisk indførelse af et nyt symbol ikke give anledning til, at kalkulatoriske processer, som ikke kunne foretages før symbolet indførtes, kan foretages efter.

(6) Ethvert symbol, der er indført definitorisk, skal altid kunne erstattes af det anvendte definiens.

(5) En definition skal udtrykke væsentlige egenskaber ved de genstande, som definiendum betegner.

(4) En definition må ikke være vurderingsladet.

(3) En definition må hverken være direkte eller indirekte cirkulær.