bookmate game
da
Knjige
Eva Tverskov

Træn viljen

  • danvoldje citiraoпре 7 година
    Roberto Assagioli og hans bog Viljens Psykologi
  • Brian Buchhaveje citiraoпре 4 године
    Viljen er det, som gør os til en person, og opgaven består derfor i at finde ud af, hvem man inderst inde er. Ved man ikke, hvem man er, vil man have uvilje mod at bruge sin vilje, være viljehæmmet og have svært ved at nå de mål, man sætter sig.
  • Kirsten Frandsenje citiraoпре 5 година
    Uden vilje tænker man ikke over, om det kunne være anderledes, eller hvad man selv vil. Det sker bare
  • Malthe Gustav Anderssonje citiraoпре 6 година
    .Udvikling: ”Mit liv er en endeløs proces. Jeg vokser, kommer til syne og når ud.”
    Man udvikler sig hele livet, og hvis ens udvikling stopper, føles det, som om meningen med livet stopper. Det handler ikke om at præstere eller nå bestemte resultater. Det handler mere om oplevelsen af at være undervejs i livet i menneskelige relationer og i ens faglige og personlige udvikling.
    14.Modsigelse: ”Livets uundgåelige mangetydighed og modsigelser er mine mægtige allierede.”
    Modsigelser er udfordringer, og det autentiske menneske føler ingen tvang til at opdage det absolut rigtige. Man kan handle trods usikkerhed, tage beslutninger trods mangetydighed og engagere sig uden at kende sandheden. Man kan også udholde meningsforskelle, modstand og afvisninger.
    Faktisk kan man få styrke af at blive sagt imod. At være i dialog og møde en modsigelse (modstand) kan redde en fra skrækken for, at man ikke kan mærke kontakten til sig selv og til den anden.
  • Malthe Gustav Anderssonje citiraoпре 6 година
    9.Engagement: ”Jeg er fri til at engagere mig bindende.”
    Engagement betyder at løbe risikoen ved at knytte sig til mennesker, principper, mål og livsstile, og at man kan tåle at tabe den eller det, man knytter sig til. Ens liv opleves som helt, frem for fragmenteret.
    9 a.Virkeligheden: ”Jeg kan tydeligt skelne virkelighed fra fantasi, drømme, rationaliseringer og ønsketænkning. Jeg er altid i kontakt med det, som er virkeligt.”
    Virkeligheden svarer til at kunne realitetsteste. Man rummer virkeligheden uden at ville lave den om. Man narrer altså ikke sig selv ved at digte virkeligheden bedre eller værre. Man ved, at virkeligheden ”lever” sit eget liv. Nogle gange kan man godt lide den, andre gange forekommer den lidt ligegyldig, og atter andre gange føles det, som om den modarbejder en.
    Pointen er, at man ikke snyder sig selv men kan skelne mellem, hvornår det er virkelighed, og hvornår det er ens fantasi, rationaliseringer eller ønsketænkning.
    10.Kærlighed: ”Som voksen kan jeg vælge at møde, konfrontere opleve, forstå og spejle en anden. Jeg kan også vælge at elske ham og holde af ham.”
    Voksen i denne sammenhæng betyder ifølge Koestenbaum, at man er filosofisk og personligt selvafsløret – at man har lært sig selv at kende og har integreret disse 16 indsigter. Har man det, er man klar til kærlighed.
    Kærlighed er først og fremmest det unikke møde – et møde mellem to bevidstheder, et fælles nærvær. De kropslige aspekter og erotiske handlinger vælger man til senere.
    Kærlighed handler om at spejle: at se og blive set. Når man bliver set, bliver det klart for en, at jeg er, og hvem jeg er. I spejlingen opdager man sig selv og opfatter den andens virkelighed. I spejlingen skaber man gensidigt hinanden. Og man ved også, at ens elskede er anderledes end en selv. Man er to selvstændige, unikke individer.
    Kærlighed er at tage imod for at give og indeholder beslutningen om at engagere sig bindende og drage omsorg for den anden.
    11.Tilpasning: ”Jeg vælger at være en person, som er realistisk og (rimeligt) fleksibel.”
    Tilpasning drejer sig om, at man kan være indadvendt eller udadvendt, passiv eller aktiv, selvstændig eller afhængig, være leder eller blive ledet – man vælger at tilpasse sig i forhold til situationen og ens ønsker.
    12.Tid: ”Jeg oplever tiden på den måde, at jeg lever i nuet – et nu som, mens det udnytter fortiden, især sammenkobler mig direkte med min fremtid.”
    Fornemmelsen af tid er ikke fragmenteret. Fokus er på fremtiden. Man lever i nuet og er bevidst om, at både fortiden og fremtiden findes i en i nuet. Ens håb og muligheder for fremtiden eksisterer i nuet. Man oplever tid som en flod, der flyder jævnt i retning af fremtiden.
  • Malthe Gustav Anderssonje citiraoпре 6 година
    5.Individualitet: ”Det er rigtigt for mig at være ulig andre mennesker.”
    Individualitet er friheden til at indordne sig eller ikke indordne sig i forhold til, hvad ens værdier siger en. Man er unik og i stand til at skabe den retning i ens liv, som føles sand og rigtig for en – også selvom det strider mod andres måder at leve på. Hvis kollegaer, slægtninge, naboer og andre mener noget andet, er man fri til at gøre, som man vil uden at føle sig presset til at gøre som dem.
    Friheden til at indordne sig eller ikke indordne sig, at være unik, gælder ikke kun en selv, men hvert enkelt menneske.
    6.Evighed: ”Der er en bevidsthed i mig, som er mig, og som er evig.”
    Evighed kan være vanskelig at forstå, for det indebærer, at man kan sanse og opfatte sin inderste kerne – den dybere mening, hvem man virkelig er. Og at man kan det under storm, stres og forandringer i sit liv. Det kræver, at man har en vished og en forbindelse til sin bevidsthed: hvem er jeg, og hvordan hænger jeg sammen med det universelle. Den, man er inderst inde, er uforanderlig. Det er ens underjordiske strøm, og den befinder sig udenfor tiden. Som Koestenbaum siger: ”Det transcendentale jeg er måske ikke evigt, men det befinder sig udenfor tiden”.
    6 a.Ærefrygt: ”Hvert enkelt individs indre subjektivitet er menneskets guddommelige bevidsthed.”
    Det betyder, at man er i stand til – uden grænser – at respektere sit eget og andres inderste selv. At man kan se ind bag det ydre, se sig selv, som man er og hvert enkelt menneske, som det er. Man hader fx synden, men ikke synderen, hader mordet, men ikke morderen.
    7.Frihed: ”Jeg vælger altid, fordi jeg altid er fri.”
    Frihed handler om at have en realistisk og dyb fornemmelse af, hvad det vil sige at have en fri vilje: at man selv er ansvarlig for sine handlinger og sit liv, at man handler ud fra egne værdier, selvopfattelse og er parat til at tage de fulde konsekvenser, at man kan og vil træffe beslutninger – også selvom man ved, at der i mange situationer ingen klare svar er på, hvad der er rigtigt og forkert.
    8.Liv: ”Mit første og sidste valg er at sige ja til livet.”
    Hvis man siger ”ja” til livet, accepterer man, at man selv er fuldt ansvarlig, uanset om man er en optimistisk eller pessimistisk person. Hvis jeg elsker livet, er det fordi, jeg har sagt ”ja” til det. Er jeg deprimeret, er det fordi, jeg har sagt ”nej” til livet. Det er mit frie personlige valg, om jeg elsker livet eller ej. Det er ikke andres skyld, hvis man er deprimeret, vred, føler skyld eller mangler selvrespekt.
    9.Engagement: ”Jeg er fri ti
  • Malthe Gustav Anderssonje citiraoпре 6 година
    principper for autentisk eksistens
    1.Smerte: ”Jeg vælger at værdsætte min smerte.”
    Lidelse, smerte og angst er en del af livet. Døden også. Punktet handler om at ville gøre noget ved det, når man i perioder får det dårligt med fx angst, vrede, forvirring, depression, selvforagt, hjælpeløshed og opgivelse.
    Smerte hører med til livet, og langt det meste af det onde, som rammer en, opstår, fordi man prøver at undgå at være den, man er, prøver at undgå at føle og tænke, som man gør. At værdsætte sin smerte er at tage sig af den, når den kommer. Og måske minde sig selv om, at angst vækkes af muligheder – af alle de valg eller beslutninger, man hele tiden skal træffe.
    2.Døden: ”Jeg vælger at værdsætte mine begrænsninger.”
    At værdsætte sine begrænsninger handler om at have sindsro til at acceptere de ting, man ikke kan ændre, mod til at ændre det, man kan, og visdom til at se forskellen. Formuleringen kommer fra Sindsrobønnen, som nogle mener den tysk/amerikanske teolog Reinhold Niebuhr (1892-1971) har formuleret. Andre mener, den er skrevet af Frans af Assisi, der grundlagde Franciskanerordenen (1182-1226).
    At værdsætte sine begrænsninger og Sindsrobønnen handler om, at der vil være ting i livet, som man ikke får opfyldt. Der vil være skuffelser, man er nødt til at acceptere eller tilpasse sig, og det kan man kun ved at værdsætte dem. Desuden handler det om at leve en dag ad gangen, nyde et øjeblik ad gangen og tage imod gode såvel som svære tider.
    Vi skal dø engang. At kunne acceptere at alt dør på et tidspunkt, at man selv skal dø, er også at værdsætte sine begrænsninger.
    3.Refleksion: ”Jeg kan både leve mit liv og reflektere over det.”
    Refleksion er at kunne skifte mellem udadvendt aktivitet og indadvendt selvrefleksion. Man skal ville involvere sig og deltage aktivt i livet OG samtidig kunne trække sig tilbage, iagttage og være glad i sit eget selskab. Man skal kunne nyde at veksle mellem det introverte og ekstroverte i forhold til omstændighederne.
    4.Selvtillid: ”Jeg er en voksen bevidsthed, som eksisterer alene. Jeg vælger at være uafhængig og stole på mig selv.”
    Selvtillid er at vokse ud af barndommens afhængighed. Man bliver sin egen far og mor, har det godt med at være alene og kan gå gennem livet på sine to fødder.
    Selvtillid er at stole på sig selv, passe på sig selv – og på andre, hvis det er nødvendigt. Denne selvstændighed har man selv valgt. Den er ikke pålagt en udefra.
  • Malthe Gustav Anderssonje citiraoпре 6 година
    Den eksistentielle filosofi tager fat i tre områder:
    1.Den menneskelige eksistens’ natur
    2.Forudsætningen for meningsfyldt menneskelig eksistens
    3.16 principper for autentisk eksistens
    Den menneskelige eksistens’ natur
    1.Selvom vi mennesker er eksistentielt ensomme, er vi samtidig uløseligt forbundne med hinanden og naturen.
    2.Mennesket har to jeger: Jeg er ren bevidsthed (transcendentalt jeg), og jeg har en psykologisk personlighed, en fysisk krop og mange sociale roller (empirisk jeg).
    Man er altså mere end en krop og en personlighed. Man er også ren bevidsthed, som er forskellig fra den person, som er kendt under ens navn. Jeg er et centrum, hvis dybde kun jeg kan udmåle.
    3. Ansvarlighed: ”Jeg har skabt og er ansvarlig for min verden. Jeg er helt og fuldt og alene ansvarlig for den sociale virkelighed, jeg har bygget op omkring mig og den livsstil, som jeg har organiseret for mig.”
    At være ansvarlig betyder, at man selv har ansvaret for sit liv og kontrollen over det. Ingen andre kontrollerer det. Hvis man er ulykkelig, er det ens egen fejl. Og hvis man er lykkelig og har succes, skyldes det ens egne valg og de handlinger, man har foretaget.
    Ansvarlighed betyder også farvel til bekymringer. Tankegangen er, at hvis man bekymrer sig, er der noget, man ikke har gjort. Hver gang du bekymrer dig; så spørg dig selv: Kan jeg gøre noget i forhold til det, som bekymrer mig? Hvis svaret er ja – så gør din indflydelse gældende ved at handle. Hvis svaret er nej – så drop bekymringen.
    Forudsætningen for meningsfyldt menneskelig eksistens
    Selvafsløring: ”Jeg må være helt åben over for mig selv både som menneskeligt væsen og som … (dit navn).”
    Selvafsløring handler om at udforske, hvem man er som person og nyde at kulegrave sine følelser og holdninger. Hensigten er at komme til at handle klogere, blive lykkeligere i kontakten med andre og i det hele taget få mere succes. Det kræver vilje at forstå sig selv og menneskets filosofiske natur. Man skal med andre ord engagere sig i spørgsmål om menneskehedens skæbne og livets mening og sætte pris på de værdier, som giver et frit og sundt liv.
    Koestenbaum mener, at selvafsløring er en meningsfuld handling – i sig selv. Det opleves meningsfuldt at lære sig selv at kende og blive klar over, hvordan man har organiseret sit liv i forhold til de valg, man har truffet undervejs. Det går altså ikke ud på at bore i sin fortid og græde over alt det, man ikke fik, men derimod om at se på sit liv, som man selv har ansvaret for. Hvordan har man egentlig forvaltet det? Og kan man forvalte det bedre?
  • Malthe Gustav Anderssonje citiraoпре 6 година
    Koestenbaum har i bogen Existential Sexuality en fem siders oversigt over indsigterne i menneskets natur, og hvad der skal til for at blive lykkelig.
  • metafreezeje citiraoпре 6 година
    Beslutsomhed, handlekraft og hurtighed
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)