«Hvad de to mænd drøftede i indgående samtaler, mens de ansporede hinanden i fælles begejstring, omsatte Lehmann øjeblikkeligt i faste planer om, hvordan kunsten skulle blive kristen, dansk – nej nordisk – løftende og frigørende for folkelivet – kort sagt, hvordan den skulle tjene alt det, Lehmann selv levede og kæmpede for. Planerne skulle gennemføres af Constantin Hansen ved udsmykningen af Universitetet, det store værk, som de begge håbede og ventede skulle blive Constantin Hansens livsværk.»
Brevene mellem Constantin Hansen og Orla Lehmann skildrer et særligt venskab mellem en kunstner og en politiker, der samledes om et fælles projekt og en fælles drivkraft. Brevene giver samtidig et spændende indblik i 1800-tallets Danmark og debatten om den danske folkesjæl, og hvordan den skulle styrkes og udtrykkes.
Constantin Hansen (1804–1880) var en dansk billedkunstner, hvis malerier til dels beskæftigede sig med den nationale vækkelse i første halvdel af 1800-tallet. Orla Lehmann (1810–1870) var en dansk politiker og jurist. Han var medstifter af dagbladet Fædrelandet i 1839 og var en af hovedkræfterne i den liberale opposition mod enevælden.
