Ø

Vi hjalp hinanden med at leve, mens vi ventede på, at omman skulle holde op med at dø.

Jeg ville spørge til festerne, julemiddagene, fødselsdagene, øjeblikket, om hun kendte det, hvor en tante, en fætter, vendte sig mod én og slog over i dansk, det øjeblik, hvor man blev gæst i sin egen familie, blodgæsten.
Fremmedheden går i arv

Få set familien. Hun vidste godt, det var mig, der længtes. Jeg havde sagt det. »Jeg kan ikke engang udtale mit eget navn.« Så planlagde hun turen

Han er letfodet, hurtig i hovedet, grov i munden og alligevel satans

Tågen begyndte at lette, skilte som sur mælk

mand. Yngre mænd fra hjembygden, barndomskammerater, et par fætre, bror Jegvan og en håndfuld af de ældre. Nogle tilrejsende er der også, nordenfjords fra