Johannes Sløk og K.E. Løgstrup er det 20. århundredes to største danske teologer. Sløk ville være blevet 100 år d. 29. april 2016, og i den anledning udgives denne samling artikler, hvor hver af bidragyderne skriver om et af Sløks kendte værker.
En perlerække af landets filosoffer og teologer, bl.a. Hans-Jørgen Schanz og Søren Gosvig Olesen, forsøger respektfuldt, men også kritisk, at tage livtag med den kontroversielle idehistoriker, der udtrykkeligt frabad sig disciple og eftersnakkere!
Sløk var kendt som en fyrig formidler, en drabelig debattør og en alt andet end triviel tænker. Han frabad sig eftertrykkeligt eftersnakkere og krævede i stedet, at man tænkte selv og gerne mesteren imod. Derfor har vi samlet en genstridig og aldeles uenig flok — kvinder og mænd, unge og gamle, kendte og ukendte, borgelige og kulturradikale. Alle har fået den samme opgave: At tage udgangspunkt i deres foretrukne Sløk-bog, og så ellers skrive med det mål, at Sløk selv ville have fundet det oplysende, provokerende og måske ligefrem morsomt at læse med.
Sløk jonglerede så forførende med sproget, at han ofte endte med at få ret, selv når han tog fejl. Han var en mester i at forskyde perspektivet på idéhistorien, moralen, teologien og eksistensen. Selv yndede han at sige, at for ham var verden som et absurd teater, hvor alle bare var papfigurer, og derfor gjaldt det om at finde den ‘virkelige virkelighed’ bag det hele. Hundrede år efter hans fødsel er det os, der kvalitetstester Sløks materiale, bukker og folder det, så perspektivet forskydes og blikket fornys på manden og myten — Johannes Sløk.
