«Han kunne mærke varmen fra hende trænge ind i sig, og selv i denne desperate situation gav det ham en slags glæde, en kort illusion om det liv, der kunne have været for ham og for hende, en mirakuløs kærlighed, så pludselig, pludselig rakt frem mod ham, en dør som med ét sprang op og lod ham gå igennem den mur, der for længst havde rejst sig foran ham og hans liv… Hun lagde sit ansigt mod hans bryst, og det sorte hår gled i et stille kærtegn ind mod hans hals. Han så endnu en gang på isbjerget, som nu helt fyldte himlen og hældede ind over skibet, så lukkede han sine øjne og bøjede sig ned mod hende og kyssede hendes pande.»
13 noveller af forfatter Hans Jørgen Lembourn om kærligheden, livet og døden, der af og til må samles op i små blodige klumper.
Hans Jørgen Lembourn (1923–1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen “Sandhedens forbandelse”. Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946–49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964–77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971–81) og sad i Dansk Kunstråd (1978–87).
Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.
