En kort historie om næsten alt, Bill Bryson
da
Knjige
Bill Bryson

En kort historie om næsten alt

Čitajte
Uden Navn
Uden Navnje citiraoпрекјуче
Når du næste gang klager over sort skærm, må du huske, at du altid kan se Universets fødsel.
Uden Navn
Uden Navnje citiraoпрошлог месеца
Fysikeren Leo Szilard fortalte engang sin ven Hans Bethe, at han ville til at skrive dagbog. „Det er ikke meningen, at den skulle udgives, jeg vil bare nedskrive, hvad der faktisk er hændt som en oplysning til Gud“
Inger Oddershede
Inger Oddershedeje citiralaпре 2 месеца
Hvis man var interesseret i at finde ud af, hvor gamle ting var, ja så var University of Chicago i 1940’erne det rigtige sted at være
Maria Skogstad Teglkamp
Maria Skogstad Teglkampje citiralaпре 4 месеца
Inspireret af den slags storladne tal opstillede en Cornell-professor ved navn Frank Drake i 1960’erne en berømt ligning, ved hvis hjælp man kan beregne chancerne for avanceret liv i Universet ud fra en række konkrete antagelser.
I Drakes ligning ganger man antallet af stjerner i en udvalgt del af Universet med den brøkdel af stjerner, som formodes at have planetsystemer. Gang nu videre med brøkdelen af planetsystemer, som teoretisk set kan huse liv; så med den brøkdel, på hvilke livet, efter at være opstået, udvikler intelligens. Og så fremdeles. Ved hver af disse multiplikationer daler antallet drastisk – og alligevel ender man selv ved de mest forsigtige forudsætninger med antal af avancerede civilisationer i Mælkevejen alene, som er af størrelsesordenen millioner.
Maria Skogstad Teglkamp
Maria Skogstad Teglkampje citiralaпре 4 месеца
som biologen J. B. S. Haldane engang bemærkede: „Universet er ikke alene særere end vi formoder; det er særere end vi kan formode.“
Maria Skogstad Teglkamp
Maria Skogstad Teglkampje citiralaпре 4 месеца
Pudsigt nok er forstyrrelsen fra den kosmiske baggrundsstråling noget, vi alle kender til. Indstil dit tv på en eller anden kanal uden signal, og omtrent 1 procent af den dansende skærm8, som du kan se, skyldes denne ældgamle rest efter Big Bang. Når du næste gang klager over sort skærm, må du huske, at du altid kan se Universets fødsel.
Lisa Wrisberg Smidt
Lisa Wrisberg Smidtje citiralaпре 4 месеца
Idéen er, at en let opvarmning vil få fordampningshastigheden til at stige og give øget skydække881, hvilket på højere breddegrader vil føre til mere vedholdende ophobning af sne. Faktisk kan global opvarmning paradoksalt nok føre til kraftig lokaliseret afkøling i Nordamerika og det nordlige Europa.
Lisa Wrisberg Smidt
Lisa Wrisberg Smidtje citiralaпре 4 месеца
Der har været udtrykt bekymring for, at fysikerne i deres entusiasme uforvarende skulle komme til at skabe et sort hul eller måske noget endnu værre, fx noget ved navn strangelets, som teoretisk set kunne vekselvirke med andre subatomare partikler og udbrede sig ukontrollerbart. Hvis du læser dette, er det ikke sket
Anne Henriksen
Anne Henriksenje citiraoпре 8 месеци
Vi er blevet udvalgt, af skæbnen eller forsynet eller hvad du nu måtte ønske at kalde det. Så vidt vi kan se, er vi de bedste, der findes. Vi er måske de eneste, der findes. Det er en foruroligende tanke, at vi kan være det levende univers’ højeste frembringelse og dets værste mareridt på samme tid.
Da vi er så påfaldende ligeglade med at passe på tingene, både i levende og død tilstand, har vi ingen idé om, hvor mange ting, der er forsvundet for bestandig, eller som snart eller aldrig vil gøre det, og hvilken rolle vi har spillet i denne proces. I bogen The Sinking Ark fra 1979 antyder forfatteren Norman Myers, at menneskets aktiviteter forårsager omtrent to udslettelser om ugen på kloden. I begyndelsen af 1990’erne havde han øget tallet til godt seks hundrede om ugen968. (Der er tale om udslettelser af alle typer – planter, insekter og så videre, såvel som større dyr). Andre har sat tallet endnu højere – til godt over tusinde om ugen.
Anne Henriksen
Anne Henriksenje citiraoпре 8 месеци
Og dog var det også hævet over al tvivl, at proteiner blev fremstillet uden for kernen, langt fra det DNA, som i givet fald dirigerede deres opbygning.
Ingen kunne forstå, hvordan DNA’et kunne få meddelelser ud til proteinerne. Svaret var RNA, ved vi i dag, eller ribonukleinsyre, der fungerer som mellemled mellem de to.
Anne Henriksen
Anne Henriksenje citiraoпре 8 месеци
Hver celle i naturen er et mirakel. Selv den simpleste er langt hinsidens grænserne for menneskelig opfindsomhed. Skal du eksempelvis konstruere en simpel gærcelle, må du miniaturisere omtrent det samme antal komponenter som i et Boeing-777 jetfly753
Anne Henriksen
Anne Henriksenje citiraoпре 8 месеци
Hvis du forestiller dig Jordens 4.500 millioner år lange historie komprimeret til et normalt jordisk døgn675, så begynder livet meget tidligt, omtrent klokken 4 om morgenen, da de første simple, encellede organismer dukkede op, hvorpå der ingen yderligere fremskridt bliver gjort de næste 16 timer. Ikke før klokken halv ni om aftenen, hvor de fem sjettedele af døgnet er gået, har Jorden noget andet at vise Universet end en lidt urolig belægning bestående af mikrober. Først da dukker de første havplanter op, fulgt 20 minutter senere af de første vandmænd og den gådefulde ediacariske fauna, som første gang blev set af Reginald Sprigg i Australien. Klokken 21:04 svømmer trilobitterne ind på scenen, fulgt mere eller mindre omgående af de nydelige skabninger fra Burgess Shale. Lige før 22.00 begynder planterne at skyde frem på landjorden. Snart derefter, med under to timer tilbage af døgnet, følger de første landdyr.
Takket være en halv snes minutter med dejligt vejr er Jorden kl. 22.24 dækket af de store skove, hvis rester har sørget for alt vores kul, og de første vingede insekter er en kendsgerning. Dinosaurerne trasker ind fra højre lige før kl. 23 og holder stand i tre kvarters tid. Klokken 21 minutter i midnat forsvinder de, og pattedyrenes tidsalder begynder. Mennesket dukker op 1 minut og 17 sekunder før midnat. I denne skala varer hele vores optegnede historie ikke mere end nogle få sekunder
Anne Henriksen
Anne Henriksenje citiraoпре 8 месеци
Nærmere undersøgelse viste dog, at laverne er mere interessante, end de er magiske. De er faktisk et makkerskab mellem svampe og alger. Svampene udskiller syrer, der opløser stenens overflade. Herved frigøres mineraler, som algerne bruger i deres fotosyntese og derved danner føde i tilstrækkelige mængder til begges opretholdelse. Det er ikke noget særlig ophidsende arrangement, men det er påfaldende vellykket. Kloden har mere end 20.000 arter af lav
Anne Henriksen
Anne Henriksenje citiraoпре 8 месеци
Mange af skabningerne havde en kropsbygning, som ikke alene var anderledes end alt, hvad man tidligere havde set, den var bizart anderledes. En af dem, Opabinia, havde fem øjne og en dyse-agtig snude med kløer for enden. En anden, et skiveformet væsen kaldt Peytoia, så næsten komisk ud som en cirkulær skive ananas.
Anne Henriksen
Anne Henriksenje citiraoпре 8 месеци
1916, begyndte enkelte mennesker i Europa og Amerika at udvikle en besynderlig sovesyge, der blev kendt som encephalitis lethargica. Ofrene faldt i søvn og vågnede ikke igen. Det var ikke vanskeligt at vække dem, så de kunne spise eller gå på toilettet, og de besvarede eventuelle spørgsmål fornuftigt – de vidste hvem og hvor de var – men deres adfærd var altid apatisk.
Men i det øjeblik man lod dem hvile igen, faldt de straks tilbage i den dybeste søvn og forblev i denne tilstand lige så længe, de fik lov til det. Nogle kunne fortsætte sådan i månedsvis, inden de døde. Ganske få overlevede og genvandt bevidstheden, men ikke deres tidligere livlighed. De levede i en tilstand af dyb apati, „som udslukte vulkaner“, med en bestemt læges ord. Over ti år dræbte sygdommen omtrent fem millioner mennesker, hvorpå den stilfærdigt forsvandt630. Den fik ikke megen varig opmærksomhed, for i mellemtiden fejede en endnu værre epidemi – faktisk den værste i historien – over verden.
Den kaldes undertiden den store svineinfluenzaepidemi og undertiden den store spanske influenzaepidemi („den spanske syge“ ), men uanset hvad var den grum. 1. Verdenskrig dræbte 21 millioner mennesker på fire år; den spanske syge gjorde det samme i løbet af de første fire måneder631. Næsten 80 procent af de amerikanske dødsfald i 1. Verdenskrig skyldtes ikke fjendtlig ild, men influenza. I nogle enheder var dødeligheden helt oppe på 80 procent.
Anne Henriksen
Anne Henriksenje citiraoпре 8 месеци
Siden da har yderligere forskning godtgjort, at der er eller kan være en bakteriel komponent i alle mulige andre lidelser626 – hjertesygdomme, astma, gigt, sklerose, adskillige typer af mentale forstyrrelser, mange kræftformer, ja selv fedme har været nævnt (i intet mindre end Science). Den dag er muligvis ikke fjern, hvor vi får desperat brug for et effektivt antibiotikum, og hvor intet findes.
Det kan muligvis være lidt af en trøst, at bakterier selv kan blive syge. De inficeres undertiden af bakteriofager (eller bare fager), som er en type virus. En virus er en sær og usympatisk størrelse – „en stump nukleinsyre omgivet af dårlige nyheder“627, som det hedder så slående hos Nobelpristageren Peter Medawar. Virusser er mindre og enklere bygget end bakterier, og de er ikke levende i sig selv.
Anne Henriksen
Anne Henriksenje citiraoпре 8 месеци
Som James Surowiecki bemærkede623 i en artikel i New Yorker: Stillet over for valget mellem at udvikle antibiotika, som folk skal tage hver dag i to uger, eller antidepres-siva, som folk skal tage resten af deres dage, går medicinalfirmaerne ikke uventet ind for sidstnævnte. Selvom enkelte antibiotika er blevet strammet en smule op, har den farmaceutiske industri ikke givet os et nyt antibiotikum siden 1970’erne.
Anne Henriksen
Anne Henriksenje citiraoпре 8 месеци
ville have meget mere succes mod bakterierne, hvis vi ikke betjente os så flittigt af vores bedste våben mod dem, nemlig antibiotika. Ifølge en pålidelig kilde gives omtrent 70 procent af den industrialiserede verdens antibiotika til landbrugsdyr, ofte rent rutinemæssigt i deres foder, ganske enkelt for at fremme væksten eller som forebyggelse mod infektion. Denne praksis giver bakterierne alle muligheder for at udvikle resistens.
Anne Henriksen
Anne Henriksenje citiraoпре 8 месеци
Den mest skræmmende og ukontrollerede bakterielle forstyrrelse i dag er en sygdom kaldt nekrotiserende fasciitis619, hvori bakterier groft sagt æder ofret indefra. Patienter kommer ofte ind med forholdsvis milde symptomer – måske udslæt og feber – hvorpå tilstanden forværres dramatisk. Når de åbnes, konstateres det ofte, at de simpelthen ædes op. Den eneste behandling er „radikal kirurgi“ – altså at hver eneste stump inficeret væv skæres væk. Halvfjerds procent af de ramte dør, og mange af resten sidder tilbage rædsomt vansirede. Smittekilden er en ganske almindelig bakteriefamilie ved navn gruppe A-streptokokker, som normalt højst giver lidt ondt i halsen. Meget sjældent, og af ukendte årsager, trænger nogle af disse bakterier gennem halsvæggen og kommer ind i selve kroppen, hvor de kan forårsage de mest omfattende ødelæggelser. De er fuldstændig resistente over for antibiotika. I USA er der omtrent tusinde tilfælde om året, og ingen kan sige, at det ikke vil blive værre.
Nøjagtig det samme sker med meningitis. Mindst ti procent af de yngre voksne, og måske tredive procent af alle teenagere, bærer den dødelige meningokok, men den lever ganske uskadeligt i bærerens hals. Meget sjældent – hos omtrent ét yngre menneske ud af hundrede tusinde – kommer den ud i blodbanen og fører til alvorlig sygdom. I de værste tilfælde kan døden indtræde på tolv timer. Det er chokerende hurtigt. „Man kan have en person, der er fuldkommen rask under morgenmaden og død om aftenen,“ sagde min lægebekendte.
Anne Henriksen
Anne Henriksenje citiraoпре 8 месеци
Allerførst må vi huske på, at de fleste mikroorganismer er neutrale eller ligefrem gavnlige for vort velbefindende. Den mest smitsomme organisme på Jorden, en bakterie kaldt Wolbachia, skader slet ikke mennesker615, eller for den sags skyld noget andet hvirveldyr, men hvis du er en reje eller en orm eller en bananflue, kan den få dig til at ønske, at du aldrig var blevet født. Alt i alt er det kun omtrent én mikrobe ud af tusinde, som er patogen for mennesker616, ifølge National Geographic. Man vil dog nok blive tilgivet, hvis man skulle mene, at det også er rigeligt – i betragtning af, hvad nogle af dem kan gøre. Selvom mikrober for det meste er godartede, er de stadig nummer tre på listen over den vestlige verdens dræbere617, og mange ikke-dødelige bakterier ville vi naturligvis allerhelst undvære.
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)