da
Knjige
Bill Bryson

En kort historie om næsten alt

    Jesper Sørensenje citiraoпрошле године
    Hertil føjer Guth: „Selvom skabelsen af et univers kan være meget usandsynlig, understregede Tryon, at ingen har talt de fejlslagne forsøg.“
    Jesper Sørensenje citiraoпрошле године
    Tryon fra Columbia University har udtrykt det: „Som svar på spørgsmålet om, hvorfor det skete, vil jeg i al beskedenhed fremføre, at vores univers simpelthen er en af den slags ting, der sker fra tid til anden.“
    Jesper Sørensenje citiraoпрошле године
    Hvis Universet var blevet dannet bare en lille smule anderledes – hvis gravitationen havde været en smule stærkere eller svagere, hvis udvidelsen var forløbet bare en anelse langsommere eller hurtigere – så var der måske aldrig blevet dannet de stabile grundstoffer, du og jeg og den jord, vi går på, er lavet af.
    Jesper Sørensenje citiraoпрошле године
    Ifølge Guths teori skete der efter en timilliontedel af en billiontedel af en billiontedel af en billiontedel af et sekund det, at gravitationen kom på banen.
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Det er let at overse den tanke, at livet bare er der. Som mennesker er vi tilbøjelige til at føle, at livet må have en mening. Vi har planer og forhåbninger og ønsker. Vi vil hele tiden drage fordel af den berusende tilværelse, der er blevet os til del. Men hvad er livet for en lav? Alligevel er dens trang til at eksistere, til at være, på alle måder lige så stærk som vores – måske endda stærkere. Hvis man fortalte mig, at jeg skulle tilbringe årtier som en ulden gevækst på en sten ude i skoven, ville jeg nok miste viljen til at fortsætte. Det gør lav ikke. Ligesom stort set alle andre levende væsner vil de gennemgå alle trængsler, tåle enhver nedværdigelse, for at opnå et øjebliks ekstra eksistens. Livet ønsker kort sagt at være. Men – og her er en interessant pointe – i de fleste tilfælde vil det ikke være ret meget.
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Pludselig havde man to sæt love til forklaring af Universets adfærd – kvanteteorien til mikroverdenen og relativitetsteorien til makroverdenen.
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Schrödinger formulerede et berømt tankeeksperiment, hvori en hypotetisk kat anbringes i en kasse med ét atom af et radioaktivt stof i forbindelse med en ampul med blåsyre. Hvis atomet henfaldt inden en time, ville det udløse en mekanisme, som knuste ampullen, så katten døde. Hvis ikke, ville katten overleve. Men da kassen er lukket, kan vi ikke vide, hvad der faktisk sker, så rent videnskabeligt er der intet andet valg end at opfatte katten som 50 procent levende og 50 procent død på samme tid. Det betyder, som Stephen Hawking bemærker med et anstrøg af letforståelig opstemthed, at man ikke kan „forudsige fremtidige begivenheder præcist260, hvis man ikke engang kan måle Universets nuværende tilstand præcist!“
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Blandt alle kvanteurimelighederne er det måske begrebet „entanglement“, som førsteprisen går til. Idéen er, at når subatomare partikler har været i kontakt, bevarer de så at sige denne kontakt, uanset hvor stor afstand, der siden hen opstår mellem dem. Den ene partikel „ved“, hvad den anden gør. Partikler har en egenskab, der kaldes spin, en form for indre rotation. Hvis man om to partikler kun ved, at deres respektive spin er modsatte, kan man ved at måle den ene partikels spin tvinge den anden – uanset afstanden – ind i den modsatte spintilstand. Situationen blev første gang beskrevet af Einstein og to kolleger i 1935 og præsenteret som et paradoks, der den dag i dag kan trække store veksler på forståelsesreserverne.
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Til slut, i 1926, fremkom Heisenberg med et celebert kompromis, idet han grundlagde en ny disciplin, som kom til at hedde kvantemekanik. Centralt heri stod hans ubestemthedsprincip. Den pågældende ubestemthed går på, at man ved enhver måling på fx en elektron vil forstyrre den, således at hvis man opnår et nøjagtigt kendskab til lad os sige dens position, har man afskåret sig fra at kende dens hastighed – og omvendt. Og det handler ikke her om at skaffe sig mere præcise instrumenter251; princippet udtrykker en fundamental egenskab ved Universet.
    Det betyder i praksis, at man aldrig kan forudsige, hvor en elektron vil være i et givet øjeblik. Man kan kun angive sandsynligheden for, at den er der. I en vis forstand eksisterer en elektron ikke, sådan som Dennis Overbye udtrykker det, før den observeres. Eller, sagt en smule anderledes, en elektron må inden observation opfattes som værende „på samme tid alle steder og ingen steder“.252
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Det er stadig en ret forbløffende tanke, at atomer hovedsagelig er tomt rum, og at det faste indtryk, vores omgivelser gør, er en illusion. Når to genstande mødes i den virkelige verden – billiardballer er en af de mest yndede illustrationer – rammer de faktisk ikke hinanden. Der sker i stedet det, som Timothy Ferris forklarer det, at „de to kuglers negativt ladede felter frastøder hinanden. Var det ikke for deres elektriske ladninger, kunne de ligesom galakser passere durk igennem hinanden247 uden mén“. Når du sidder i en stol, sidder du der sådan set ikke, men svæver frit i luften over den i en højde af én ångström (en hundredemilliontedel af en centimeter), fordi dine elektroner og dens elektroner uforsonligt modsætter sig enhver nærmere kontakt.
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Så vi er alle reinkarnationer – omend af den kortlivede slags. Når vi dør, tager vores atomer afsked med hinanden og drager ud for at finde nye anvendelser andetsteds – måske i et blad på et træ eller et menneske eller en dugdråbe. Atomerne selv lever praktisk talt evigt225. Ingen ved, hvor lang tid et atom kan overleve, men ifølge Martin Rees er det nok omkring 1035 år
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Eftersom atomerne er så langlivede, kan de virkelig komme omkring. Hvert atom, du råder over, har næsten sikkert passeret gennem adskillige stjerner og indgået i millioner af organismer på sin vej til at blive dig. Hver for sig er vi atomart set så mangfoldige og så grundigt genbrugt, at et betydeligt antal af vores atomer – op til en milliard for hver af os, har man sagt224 – sikkert har tilhørt Shakespeare. En milliard mere kom fra Buddha og Djenghis Khan og Beethoven, og de andre historiske personer, du måtte have lyst at sætte navn på. (Personerne skal være historiske, fordi det tager atomerne nogle årtier at blive jævnt fordelt; uanset hvor meget du måtte ønske det, er du endnu ikke ét med Elvis Presley).
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Gravitationen er i denne opfattelse ikke længere så meget en ting som et resultat – „ikke en ‘kraft’, men et biprodukt af rumtidens forvridning“, som det siges hos fysikeren Michio Kaku, der fortsætter: „I en vis forstand eksisterer gravitationen ikke213; det, der flytter planeterne og stjernerne, er rummets og tidens deformation.“
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Det mest fornuftsstridige af alle begreberne i relativitetsteorierne er forestillingen om, at tiden kan slås sammen med rummet. Vores fornuft tilsiger os at opfatte tiden som evig, absolut, urørlig, at intet kan forstyrre dens jævne tikken. Men ifølge Einstein er tiden foranderlig, ja den kan endda have form. Den er „uløseligt forbundet“, som Stephen Hawking udtrykker det, med de tre rumlige dimensioner i en ejendommelig kombination ved navn rumtiden.
    Rumtiden forklares normalt ved, at du skal forestille dig noget fladt, men bøjeligt, eksempelvis en gummiflade. Den specielle relativitetsteoris rumtid er flad, men i den almene relativitetsteori optræder muligheden for krumning. Her kan man forestille sig gummifladen belastet med et tungt legeme, fx en jernkugle. Jernkuglens vægt får gummiet til at give efter, så det deformeres omkring den. Det svarer nogenlunde til den virkning, et tungt legeme som Solen (jernkuglen) har på rumtiden (gummiet): den strækkes og krummes og vrides af Solen. Hvis man nu ruller en mindre kugle tværs over fladen, forsøger den at følge en ret linje, sådan som det er foreskrevet af Newtons bevægelseslove, men når den nærmer sig det tunge legeme og skal rulle på den deformerede gummiflade, tvinges den nedad mod det tungere legeme og går ind i en krum bane, et kredsløb, omkring det. Sådan virker gravitationen – den er et udtryk for rumtidens krumning.
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Hvis man er i en park, og en eller anden spiller irriterende musik, ved man også, at hvis man flytter til et sted lidt længere væk, bliver musikken mere stille. Det skyldes jo ikke, at musikken er mere stille, men blot at ens position i forhold til den har ændret sig
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Han bad læseren om at forestille sig et 100 meter langt tog, der kører med 60 procent af lysets hastighed. Bedømt af en, der står på perronen og ser toget passere, er toget kun 80 meter langt, og alt om bord på det virker tilsvarende komprimeret. Hvis vi kunne høre passagererne på toget tale sammen, ville deres stemmer lyde dybe og sløve, ligesom når en gammeldags grammofonplade afspilles for langsomt, og deres bevægelser ville forekomme tilsvarende langsommelige. Selv urene på toget ville gå med kun fire femtedele af deres normale fart.
    Men – og her er vi ved det afgørende – folk på toget ville ikke opleve disse uregelmæssigheder. Set med deres øjne ville alting på toget virke helt normalt. Det ville være os på perronen, som ville se sært komprimerede ud og langsomme i optrækket. Det eneste, der tæller, er iagttagernes indbyrdes bevægelse.
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    I alt væsentligt siger relativitetsteorien, at rummet og tiden ikke er absolutte, men relative både over for iagttageren og det iagttagne, og jo hurtigere man bevæger sig, desto mere udtalte bliver disse effekter. Vi kan aldrig accelerere os selv op til lysets hastighed, og jo mere vi anstrenger os (og jo hurtigere vi bevæger os), jo mere deformerede bliver vi, set med en udenforstående iagttagers øjne.
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Frem for alt viste den specielle relativitetsteori, at lyshastigheden er konstant og uoverstigelig. Intet kan overhale lyset
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Blandt meget andet forklarede Einsteins teori, hvordan radioaktiviteten fungerede, altså hvordan en klump uran kunne udsende konstante strømme af partikler med høj energi uden at svinde bort som en isterning. (Det kan den, fordi den omdanner masse til energi à la E = mc2). Den forklarede, hvordan stjerner kunne brænde i milliarder af år uden at drive rovdrift på deres brændsel. (Ditto).
    Maria Skogstad Teglkampje citiralaпрошле године
    Det kan hænde, at du ikke føler dig særlig solid, men hvis du er en voksen person af normal størrelse203, vil du inden for din beskedne krop rumme en energimængde på ikke mindre end 7 × 1018 joule – nok til at eksplodere med en styrke som tredive meget store brintbomber
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)