Det begyndte på havnen

Danmarks længstvarende generalstrejke var i Randers 21. marts – 17. april 1922. Den blev udløst af arbejdsgivernes krav om store forringelser af arbejdernes kår, men den blev erklæret ulovlig. Arbejderne tabte selvfølgelig kampen, men modstanden gennem de mange dage viste en stærk solidaritet blandt en del af befolkningen og de strejkende arbejdere. Adskillige sammenstød mellem strejkende/lockoutede og de skruebrækkere, der påtog sig konfliktramt arbejde. Randers blev en by i undtagelsestilstand, da det lokale politi fik forstærkning fra militær og politi fra andre byer.
«Det begyndte på havnen…» handler om dagene under strejken og om situationen i byen og om kærlighedshistorien mellem den unge, aktive arbejder, Laurids og den 17-årige Marie. Hun er tjenestepige hos politimesteren og kan videregive oplysninger til Laurids og kammeraterne. Laurids arresteres og de tos kontakt fortsætter gennem breve.
Bogen er præcist forsynet med både en ordforklaring og en litteraturliste. Af listen fremgår det interessant nok også hvilke oplagte værker om arbejderbevægelsen, der ikke har valgt at nævne denne strejke.
Fortællingens hovedforløb…er imidlertid et meget vellykket forsøg på at lave en historisk ungdomsroman med en klar politisk fortællersynsvinkel. I forhold til en del af 70‘ernes politiske børne- og ungdomsbøger formår den at integrere det politiske i en fortælling, som består af sanselige billeder….. Til bogens kvaliteter hører det også, at dens forfatter har godt styr på det historiske forløb. Faktisk lykkes det hende uden at indflette forklaringer i fortællingen at fremstille de vigtigste træk ved forløbet i Randers 1922. Ingen forudsætninger er nødvendige andet end lyst til at læse en spændende historie.
Morten Thing, Information
Det er en fint dokumenteret og godt skrevet bog, som med udgangspunkt i virkelige begivenheder får fortalt en masse om, hvordan en arbejdskamp forløb for 60 år siden, hvad det kunne koste dem, der tog del i den, og hvor flot det var, at de holdt modet oppe trods meget voldsomme modforanstaltninger fra magthaverne, bl.a politiet og hæren……
Dertil kommer, at bogen handler om bevidstgørelse. Den ganske unge kvindelige hovedperson, Marie, er først bare forelsket i den revolutionære arbejder, Laurids. Men som begivenhederne udvikler sig, og hun involveres mere i dem, ændrer hun sig fra at være beundrende tilskuer til medkæmper, og det bliver hende, der kommer til at formulere bogens motto: at vel kan kampen koste meget og være svær at kæmpe, men det er værre at være passiv og lade sig undertrykke.
Ingerlise Koefoed, Politiken
Vi får et fint tidsbillede, ikke blot af arbejderkår, men også – med Marie – af tjenestepigekår, ja pigevilkår i det hele taget.
Meget fra romanen har overførselsværdi til dagens aktuelle danske samfund: politibrutaliteten, registreringen af politisk aktive, den vanskelige solidariserings-proces i en krisetid … hvor de underpriviligerede på forhånd er tabere mod en ordens- og informationsovermagt.
Per Birkebæk, Folkeskolen

Den danske forfatter Iben Melbye (f. 1943) er uddannet bibliotekar fra Norges biblioteksskole og har studeret kultursociologi ved Københavns Universitet. Melbye fik sin litterære debut i 1975 med børnebogen «Uro i Lammekøbing», der samtidig er det første bind i serien om Skorpionklubben. Hun startede ud med at skrive børnebøger, men har siden udgivet både ungdoms- og voksenbøger.

I mange år var forfatteren aktiv i bestyrelser i Dansk Forfatterforening, i bestyrelsen i PEN og i Retspolitisk Forening.