Dræbende tanker

Normalt hvislede regnen uden varsel mod gaderne og faldt hviskende gennem bladhanget, og det var lyde, som selv Valet fandt beroligende.

Kærlighed var et helligt klædebon vævet af så tyndt stof, at det var usynligt og alligevel så stærkt, at selv døden i al sin vælde ikke kunne rive det i stykker, en klædedragt der ikke blev slidt ved brug og varmede i det, der ellers var en utålelig kold verden