Ja for et Barn er Du, og det er din eneste Undskyldning.»
Lars Damgaard Vadstrupje citiraoпре 5 година
Tilstanden ombord var i det hele ubehagelig. Folkene led under Varmen og var sløve af det langvarige Stille. Drikkevandet var begyndt at rådne, og allesammen både for og agter havde Diarrhoé.
Lars Damgaard Vadstrupje citiraoпре 5 година
Hver Aften ved Solnedgang var det Lynild uden Torden
Lars Damgaard Vadstrupje citiraoпре 5 година
Luften var kvælende tung, og Solvarmen så glødende, at Begen smelted i Dæksnaterne.
Lars Damgaard Vadstrupje citiraoпре 5 година
Men fra Fabriksskorstenene langs Strandbredden og fra Damperne på Søen vælted der ud Masser af kvælende Kulrøg, der sved hende i Øjnene og gav hende Svovlsmag på Tungen.
Lars Damgaard Vadstrupje citiraoпре 5 година
mudsigt, med Spild af Stenkul her og der. «Og hvad er dette for et Dæk?» spurgte Riber, idet han svang sig indenbords. «Her ser jo ud som i et Grisehus!»
Lars Damgaard Vadstrupje citiraoпре 5 година
g så sig om på det rummelige Dæk, der var vådt
Lars Damgaard Vadstrupje citiraoпре 5 година
«Den Herre Jesus, i den Nat, da han blev forrådt,»
Lars Damgaard Vadstrupje citiraoпре 5 година
en for mig? Nej Gud Fader bevare mig! Ikke Ven, ikke Kone, ikke nogenting i Verden. Jeg er bange for Dig, ene og alene bange. Såsnart vi kommer frem, skynder jeg mig til Indianerne.»
Lars Damgaard Vadstrupje citiraoпре 5 година
, han havde tat det bitre Brød, Aurora havde budt ham, og ædt deraf, ædt sig selv til Død og Fordømmelse.