Den fuldkomne fisker

Jeg længes efter at være med. Ingen almindelig hæk eller grøft skal holde mig tilbage.

I elskovstanker gaar fru jord,
og alting grønnes, alting gror,
og safter vælder op i skjul,
en kærest valgte sig hver fugl.
Efter en fiskers flue snapper
den kaade ørred, sky og tapper!
Dèr staar min ven og følger nøje
sin flues spring med kyndigt øje.
Og svalerne paa hver en væg
har reder under tagets skæg,
og lunden lytter fuld af lyst
til nattergalens sejers-røst.
En byge falder. Dejligt vejr
med morgendug og solfaldsskær!
Med skuret spand og foraarsfro
gaar Joan ud til den røde ko.
En knøs, der spiller fodbold, faar
af Joan en piskefløde-taar.
Paa marker og i haver soler
sig tulipaner og violer,
og sent og med blufærdig rødme
røber en rosenbusk sin sødme.
Alt fryder sig og ler fornøjet
til aaret, der er nyt i tøjet.

En klog spanier siger, at “floder og de skabninger, som lever i vandet, er skabt, for at viise mennesker kan være stille og tænke, men taaberne gaar forbi uden at lægge mærke til noget”.

papir i morgen, medens den omstridte bog med sine forunderlige ord og tanker var i stand til at kalde sommeren med alt sit rige og pragtfulde liv frem, selv under vintertidens kulde og mørke