Død over Tandfeen

Eller et tandmonster! Hvad nu hvis hun i virkeligheden er en han?”
Bjørn blinkede et par gange. “Ja, det havde jeg sgu ikke lige tænkt på. Hvorfor har ingen sat spørgsmålstegn ved det her noget før? Hvorfor har ingen undersøgt sagen nærmere?”
“Måske var der ingen, der gad?” svarede Alf med store øjne bag brilleglassene. “Eller …”
“Eller hvad?” spurgte Bjørn, da der ikke kom mere fra Alf, der så ud, som om han havde set et spøgelse.
“Eller … måske var der ingen, der turde?” svarede Alf med en hvisken og mærkede de små hår i nakken rejse sig.
“Én ting er i hvert fald sikkert, Alf. Vi finder ikke ud af det ved at sidde her og tude. Tør øjnene.”
“Men hvordan så?” spurgte Alf og pudsede næse i dynen.
“Vi må jo finde Tandfeen, så hun kan hoste op med de penge, hun skylder dig!”
Alf blinkede en tåre væk. “Ellers vil jeg bare gerne bede om tanden tilbage. Måske mor vil købe den i stedet for så.”
I det samme åbnede mor døren til drengeværelset og begyndte lettere stresset at samle vasketøj op fra gulvet. Hun fandt en gammel madpakke, som hun holdt op i to fingre og rynkede næsen.