Mange ser Adam Oehlenschläger som indbegrebet af Guldalderen. De forfattere og digtere, der fulgte umiddelbart efter ham, kunne nemt blive set som hans arvtagere og ikke nødvendigvis meget andet. Paul V. Rubow fortæller i bogen her om to af de vigtigste epigoner efter Oehlenschläger; Kristian Arentzen og F.L. Liebenberg. I bogen betragtes de to forfattere både i egen ret og ud fra deres forhold til Oehlenschläger og den tid, der kom før dem.
Bogen udkom første gang i 1947.
Paul Victor Rubow (1896–1972) var en dansk forfatter og professor, der udgav et væld af bøger inden for forskellige genrer. Han studerede nordisk filologi ved Københavns Universitet og modtog universitetets guldmedalje for sin afhandling ”Saga og Pastiche”. Paul V. Rubow udgav blandt andet værker om Georg Brandes, Holger Drachmann og Adam Oehlenschläger samt en lang række kritiske værker om emner som kunst og poesi.
