«Det blev en poetisk periode af en usædvanlig rigdom, en lyrikkens renæssance, som ikke mange lande i Europa inden for samme tidsrum har haft mage til. Så store og så forskelligartede var disse talenter, at de ikke kan presses ind i et system, alt for levende, alt for intimt personlighedsprægede til, at de kan benyttes til at demonstrere en påstand, en bestemt idé.»
Christian Rimestad fortæller om dansk poesi i slutningen af 1800-tallet, hvor digtere som Helge Rode, Viggo Stuckenberg og Sophus Michaëlis løftede lyrikken op på nye højder. Digterne var vidt forskellige, og dog bandtes de sammen af det frodige poetiske klima, der blomstrede i 1880’erne i 1890’erne.
Christian Rimestad (1878–1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen “Aftnerne” og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.
