Sårene i sindet

Vold og drab ses ofte.

Det er faktisk ikke særlig interessant eller oplysende, at nogle reagerer med vrede, når de bliver bremset. Det er langt mere sigende, at andre ikke bliver det.

Der er altså en entydig forbindelse mellem aggression og frustration. Bliver man hæmmet i at nå sine mål, bliver man aggressiv, siger sætning nummer ét. Og toeren siger, at det går altid sådan for sig.
Dollard og Miller har nogle tilføjelser til de to hovedsætninger:
3. Aggressionens omfang afhænger af frustrationens omfang.
Men: 4. Hvis en afstraffelse af aggressionen forventes, kan der opstå en hæmning. Således at hvis man forventer megen modaggression, bliver aggressionen mere og mere usandsynlig.
5. Ved sådan en hæmning kan der ske en forskydning af aggressionen.
6. Når både aggressionen mod den frustrerende og mod andre mål forhindres, kan den vende indad mod én selv.
7. Udleven af en aggression nedsætter tilbøjeligheden til yderligere aggression. (Det har man kaldt katharsis (renselse)-hypotesen).
Lad os få det på dansk. Altså: Hvis jeg bliver bremset, bliver jeg pissesur (1). Jeg gør det hver eneste gang, jeg bliver bremset (2). Og jo mere jeg bliver bremset, jo surere bliver jeg (3) – dog sådan, at hvis jeg forventer øretæver for min surhed, så viser jeg den ikke. Jo større den anden er, jo mere skjuler jeg surheden (4). Derimod kan det være, at jeg rakker ned på nogle helt andre (5). Hvis det også fører til noget skidt, skælder jeg ud på mig selv (6). Men nej, hvor var det altså dejligt at få raset ud, nu er jeg god igen (7).

Driften er til stede med en sådan vedvaren, at finder den ikke aflastning i omgivelserne, må den vende sig mod sig selv. Driften er der, den må udlades. Ændres kan kun de genstande, den retter sig mod. Det er de samme tanker som hos Lorenz, at et sundt sportsliv afholder én fra at ødelægge sig selv