Året er 1629. Stavnsbåndet binder fæstebønder til herregårdene, og herremændene har ret til at råde over bøndernes liv og gerning. I landsbyen Ellekær på Fyn står det hårdt til, for lensmanden, oberst Hans Ulrik Vinkel, er en gemen herre, der udelukkende tænker på sit eget. Ridefogeden på Bannerholm, Troels Arvidsson, er endnu værre, for han har træk af sadisme og nyder at gøre ondt. Han har set sig gal på Mette Aagesdatter, der er den eneste, der vover at sætte sig op mod hans planer, og han anklager hende for heksekunst og truer med bålet. Oberst Vinkel begærer den unge møllerdatter Else, og da hendes far, Tønnes Jeppessøn, forpurrer hans planer, tvinger han dem til at gå fra hus og hjem. Nu er det op til den unge Knud Matthiassøn, der elsker Else af et rent hjerte, at sætte en stopper for lensmanden og hans herredømme.
Morten Korch (f. 1876 — d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker — Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.
Jeg skal Djævelen annamme mig lære ham ret kurs, for bonde er han, og bonde bliver han, og det skal ikke spørges, at Hans Ulrik Vinkel lader sig noget sige af sådan en skidtsak!
