Jean-Jacques Rousseau og hans filosofi

Man skal benytte de stærke Drifter, der nu begynde at dæmre (la sensibilité naissante), til at vække Følelser for andre Mennesker, — Medlidenhed, Mildhed, Ædelmodighed. Ungdommen er — i Modsætning til Barndommen — den rette Tid for disse Følelsers Opstaaen. I Stedet for at lade det vaagnende Kønsinstinkt gaa lige mod sit Maal, leder man den Sindsbevægelse, det vækker, mod Menneskenes Glæder og Sorger, og lærer den Unge at glemme sig selv over Andre. Naar Rousseau opfattede Medlidenheden som en Overstrømmen og Forlængelse af Selvopholdelsestrangen (amour de soi), saa se vi nu her, hvorledes Kønsinstinktet — i dets første vage Rørelser — bliver et vigtigt Moment ved denne Udvikling. Rousseau vil her paa en Gang opnaa to Ting: Menneskelighedsfølelsernes Udvikling og selve Kønsinstinktets Harmoniserin

Analogien mellem Rousseaus Hovedbegreber (amour de soi — Relationerne) og hans specielle Problemer. Inden for det religiøse Problem svarede den religiøse Følelse til Selvudfoldelsestrangen (amour de soi), og det var ydre, kunstige Forhold, der lod Religiøsiteten fremtræde som Dogme og Kultus. Inden for det politisksociale Problem traadte Folkets Almenvillie (volonté générale) i Modsætning til de faktiske Statsmagter, baade til Regeringens Særvillie og til Folkeforsamlingens Opsummering af alle Enkeltvillier (volonté de tous). Inden for det pædagogiske Problem endeligt er det Barnets Naturopdragelse, det først og fremmest gælder, og det gælder at holde alle Indtryk og Forhold borte, der ikke fremme den naturlige Udfoldelse. Overalt fremtræder Rousseaus store Tro til og store Varsomhed over for Livets oprindelige Strøm; vi kunne grave Kanaler for denne Strøm, men ingen Spekulation, intet Ceremoniel, ingen Lovgivning og ingen Belæring kan bringe den til at rinde fra først af

han, »kalder jeg denne Opdragelse, der stræber at fuldkommengøre vor Erkendelses Organer, før den bibringer os selve Erkendelsen, og som forbereder til Fornuft ved at øve Sanserne. Negativ Opdragelse betyder ikke Lediggang, tvertimod. Den bibringer ikke Dyden, men den forebygger Laster; den lærer ikke Sandheden, men den bevarer fra Vildfarelse. Den gør Barnet skikket til Alt hvad der kan lede det til det Sande, naar det er i Stand til at forstaa Sandheden, og til det Gode, naar det er i Stand til at elske det Gode

Staten skal hellere søge at begrænse sine Fornødenheder end at forøge sine Indtægter, og Arbejdsdelingen skal indskrænkes til det mindst Mulige, da den medfører Ufrihed

Folket kan dér kontrollere den udøvende Magts Færd, og Repræsentation er ikke nødvendig. Repræsentation er i Rousseaus Øjne en Uting: Suveræniteten kan lige saa lidt repræsenteres som afhændes. Folket abdicerer faktisk, naar det har valgt Repræsentanter, og det engelske Folk er kun frit i selve Valgets Øjeblik.

Aristokratiet, hvis det skal betyde, at Suveræniteten er hos de Faa. Den udøvende Magt maa stedse søge at forvisse sig om sin Overensstemmelse med den Almenvillie

Man kunde tro, at Demokratiet efter Rousseau maatte være den bedste Regeringsform. Men han anser et Demokrati for en Umulighed, da hele Folket ikke kan være samlet uafbrudt

omvendt Forhold mellem den Frihed, der raader i en Stat, og Statens Størrelse

I Nationalfølelsen rører sig egentligt direkte hin Almenvillie (volonté générale), som bærer Folket oppe gennem Tiderne. (Écon. polit.). I det Hele trives Medfølelse og Menneskekærlighed bedst i begrænsede Samfund. Familien er som et lille Fædreland, det eneste naturlige Samfund, og det ældste Samfund

Almenvillie, der skal udtrykke den inderste Higen i hele Folket, der er rettet mod de fælles Interesser, mod det, der kan sikre og fremme Folkets Velfærd i det Hele og i det Enkelte gennem de skiftende Generationer. Den svarer til hvad amour de soi er hos den Enkelte