Anna Fredriksson

Mellem himmel og hav

Første bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne vegne.

En familie har mange hemmeligheder. Sally har aldrig fået svar på, hvorfor hendes mor forlod hende, da hun blot var tre år gammel, og det er en smerte, hun stadig lever med nu næsten halvtreds år senere. Smerten bliver ikke mindre af, at hun også selv har fejlet som mor og kun har sporadisk kontakt med sin voksne datter, Josefin.

Da Sally arver sin onkels hus i den lille skånske by Kivik, beslutter hun sig for at flytte dertil, da det også vil bringe hende tættere på datteren, der bor på en gammel gård i nærheden. Dog venter der Sally noget af et chok, da hun opdager, at hendes egen mor, Vanja, også bor i byen og har knyttet et stærkt bånd til barnebarnet.

Sally står nu over for et valg: Skal hun blive i Kivik og forsøge at blive den mor, hun aldrig selv fik, eller skal hun vende tilbage til sit gamle liv i Stockholm?


Sally står nu over for et valg: Skal hun blive i Kivik og forsøge at blive den mor, hun aldrig selv fik, eller skal hun vende tilbage til Stockholm?
343 štampane stranice
Prvi put objavljeno
2019
Izdavača
Gyldendal, Cicero

Ostale verzije

Utisci

    Lene Jensenje podelio/la utisakпре 2 месеца
    👍Vredna čitanja
    🎯Vredna čitanja
    🌴Knjiga za plažu
    🚀Čita se u jednom dahu

    Dejlig varm historie

    imt683je podelio/la utisakпре 3 месеца
    👍Vredna čitanja

    Go læseklubbog

    Carl Henning Rielje podelio/la utisakпрошле године
    👍Vredna čitanja

    Godt familiedrama

Citati

    Bente Dyhrje citiraoпрошле године
    Vi har ikke set hinanden i tredive år.“
    „Hvor ærgerligt,“ sagde Milena.
    „Ja. Han var virkelig sød over for mig, da jeg var barn. Men han var så anderledes end min far. Så nu fortryder jeg måske lidt, at jeg ikke forsøgte at lære ham bedre at kende.“
    Otto så eftertænksom ud.
    „Var han gift, din farbror?“
    „Ikke det jeg ved af.“
    „Børn.“
    „Nej. Ingen.“
    „Og din far, var han hans eneste søskende?“
    Sally nikkede. Otto løftede sit vinglas igen.
    „Så er der bare tilbage at sige tillykke. Du må jo så være den eneste arving.
    Palle Rasmussenje citiraoпрошле године
    Måske burde Vanja have nævnt sidespringet med Leif fra begyndelsen, men det havde ikke virket relevant. Det var det heller ikke nu. Josefin havde misforstået det meste.
    Trine da
    Palle Rasmussenje citiraoпрошле године
    stofbutikken rakte posen med stofrester frem. Vanja tog taknemmeligt imod den.
    „Nøj, hvor dejligt. Så kan jeg klare mig lidt igen.“
    Posen bugnede mildest talt, den var fyldt til randen med alle mulige små lapper

Na policama za knjige

fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)