Mødrene

Bløde ting ka’ ta’ nogle slag. Men hvis du skubber en lille smule til noget hårdt, går det i stykker. Man bli’r nødt til at være blød, når det gælder kærlighed. Hård kærlighed holder ik’.

Hun havde set så lille ud sammenlignet med sin længsels størrelse

Hun nægtede at lade ham begrave sin skyld i hende. Hun ville ikke være gravsted for nogen mand igen.

Hun havde været hans første kærlighed, så måske havde hun på en måde krav på hans hjerte. Måske var det lidt ligesom, når man trådte ud af supermarkedskøen for lige at snuppe en pakke brød, og ingen rigtig kunne blive vred på dig, når du vendte tilbage til din plads i køen igen. Det var ikke snyd, hvis man havde stået der tidligere.

En piges første gang gjorde altid ondt. At udholde smerte var det, som gjorde dig til en kvinde. De fleste milepæle i en kvindes liv var kendetegnet ved smerte. Den første gang hun havde sex, eller når hun fødte et barn. For mænd var det hele orgasmer og champagne.

Der findes ikke noget mere ensomt, end dét øjeblik man indser, at nogen har forladt én.

Gifte mennesker virkede så satte, så ude af stand til at bede om mere

Fattigdom forlod dig aldrig, fortalte hun ham. Det var en sult, som satte sig i dine knogler. Den udhungrede dig, selvom du overspiste.

Man skal ikke skamme sig over at elske en mand, der ikke er en skid værd, så længe man får det ud af sit system i tide. En tragisk kvinde sætter sin krog fast i sådan en mand, eller værre, hun lader ham sætte sin krog fast i hende. Han vil trække hende af sted, indtil hun bliver udmattet. Han vil kravle op på hendes skuldre, og hendes krop vil synke sammen under den vægt, det er at elske ham.

Det er det, der sker, når man bliver gammel. Alt trækker nedad, som om kroppen bevæger sig tættere og tættere på det sted, hvor den er kommet fra, og hvor den en dag vil vende tilbage til.