I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs— og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads.
Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje.
Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street.
Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste.
Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje.
PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet — men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv.
I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.
