Din foranderlige bevidsthed

egoet en mental konstruktion der udfører visse funktioner på vegne af selvet. En af de vigtigste er at opretholde grænsen mellem det bevidste og det ubevidste område af sindet og grænsen mellem selv og anden eller subjekt og objekt. Det er kun når disse grænser udviskes eller forsvinder, hvad der synes at ske når man er på psykedeliske stoffer, at vi kan “give slip på rigide tankemønstre, hvad der giver os mulighed for at opfatte ny mening med mindre frygt”

Faktisk minder beviset for at bevidstheden eksisterer, meget om beviset for at den mystiske erfaring er virkelig: Vi tror på at den eksisterer, ikke fordi videnskaben kan verificere det uafhængigt, men fordi en hel masse mennesker har været overbevist om at den er virkelig; også her er det eneste vi har at støtte os til, fænomenologien

Den psykedeliske oplevelse af “ikke-dualitet” tyder på at bevidstheden godt kan overleve selv om selvet forsvinder, at det ikke er så uundværligt som vi – og det – helst vil tro.

Wandering Mind Is an Unhappy Mind” fandt psykologer en stærk korrelation mellem oplevelsen af at være ulykkelig og så den tid man brugte på bare at lade tankerne vandre, en af default mode network’s vigtigste aktiviteter).

Rejserne har vist mig det buddhisterne prøver at fortælle os, men som jeg aldrig helt har forstået: At bevidstheden er langt mere end egoet, hvad vi ville se hvis vi bare kunne holde vores kæft. Og at dets opløsning (eller transcendens) ikke er noget at være bange for, men faktisk er en betingelse for ethvert spirituelt fremskridt.
Men egoet, den indre neurotiker der insisterer på at køre det mentale show, er snedigt og opgiver ikke sin magt uden kamp. Fordi det betragter sig selv som uundværligt, vil det kæmpe imod at blive reduceret, enten på forhånd eller midt under rejsen

Når Huxley taler om sindets “trykreguleringsventil” – den åndsevne der fjerner lige så meget af verden fra vores bevidste opmærksomhed som den lader slippe igennem – er det egoet han taler om. Den nærige og årvågne sikkerhedsvagt tillader ikke andet end den smallest mulige båndbredde af virkelighed, “en sølle lille stråle af den type bevidsthed vi har brug for for at overleve”. Egoet er rigtig god til at gøre alt det den naturlige selektion sætter pris på: Komme foran, sørge for at blive afholdt og elsket og få mad og sex. Det tvinger os til at holde os til opgaven og bortredigerer brutalt alt det der kunne distrahere os, hvad enten det betyder at det skal regulere vores adgang til erindringer og stærke følelser indefra eller vores adgang til nyheder fra verden udenfor.

************ Tom Insel – som efter at han forlod National Institute of Mental Health har arbejdet for Googles life science-datterselskab Verily, hvorefter han fik job hos en sundhedsfaglig start-up ved navn Mindstrong Health – har fortalt mig at der nu findes algoritmer der pålideligt kan diagnosticere depression ud fra frekvensen af ens brug af det personlige stedord i første person og den sammenhæng man bruger det i.

Som han så det, er depression en malplaceret form for hævn over et tab, en gengældelse der fejlagtigt rettes mod selvet.

Præmissen for denne fremgangsmåde var at vores dødsangst er en funktion af vores egoer, der belemrer os med en fornemmelse af adskilthed som kan blive ubærlig når døden nærmer sig. “Vi bliver født ind i en egoløs verden”, skrev Cohen, “men vi lever og dør indespærret i os selv.”