Varieté. Laurits og Valdemar

Alle lydene omkring ham var indkapslet i en dyb brummen, der indimellem afløstes af en høj hyletone.

Det ovale skilt til højre for indgangsdøren med de seks hvide bogstaver på den flaskegrønne baggrund fortalte, hvilken etat der havde til huse der, og det var rigeligt til at indgyde besøgende den fornødne alvor og ærefrygt.

Ville have spurgt ham, hvad der var i vejen, og talt med ham.

Han tømte garderoben for alt, hvad han kunne få øje på, og kastede kostumer, sminke og tryllerekvisitter hulter til bulter ned i kufferten.

Han trak vejret dybt og lagde sedlen tilbage i lommen, mens han pressede røret mod øret.

Martin Dalum lod sig ikke mærke med blæsten og stod som en klippe med det grå hår hvirvlende rundt om det skarptskårne ansigt, mens han sagde farvel til menigheden.

Alle ruderne var beskidte og støvede med fugleklatter på, der gjorde dem næsten uigennemsig­tige.

Han var overbevist om, at hans ophold i landsbyen bare var en overgang.