da
Knjige
Anica Mrose Rissi

Anna, Banana (4) – En hund, to hundrede

Anna, Sadie og Isabel melder Banana til en hundeudstilling i byen. Banana skal vaskes, friseres, lære nye tricks og klædes ud, synes Sadie og Isabel. Men Anna synes, at Banana er god nok, som hun er. Pludselig bliver den sjove ide ikke så sjov længere, for de tre veninder kan ikke blive enige. Hvorfor skal det være så dumt med en sjov ide?

En bog om at være sammen om noget, og alligevel være sig selv.

Fjerde bind i serien om Anna og hendes to veninder, Sadie og Isabel. Og så selvfølgelig hunden Banana!

Fra ca. 6 år og opefter.
84 štampane stranice
Vlasnik autorskih prava
Lindhardt og Ringhof
Prvi put objavljeno
2017
Godina izdavanja
2017
Crtač
Meg Park
Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎

Utisci

  • Annika Mosbæk Pedersenje podelio/la utisakпре 5 година
    👍Vredna čitanja
    🐼Lagano štivo

    God

  • Louise Appelje podelio/la utisakпре 3 године
    👍Vredna čitanja

  • Peter Jomsdalje podelio/la utisakпре 4 године
    👍Vredna čitanja
    🎯Zdrav
    🐼Lagano štivo

Citati

  • Rune Kjærsgaard Jørgensenje citiraoпре 3 године
    Isabel, Banana og mig, der var taget, i samme øjeblik Banana hoppede op for at gribe kaninlegetøjet. Bananas ører flagrede, Isabels arme var bredt ud, og vi smilede alle fire stort. Under billedet stod der Bedste hold.

    Det var utroligt! Banana var berømt! Og det var mine venner og jeg også.
    ”Kan vi ramme det ind?” spurgte
  • Rune Kjærsgaard Jørgensenje citiraoпре 3 године
    havde ret.
    Isabel lod Banana slikke muffinkrummer af sine hænder.
    ”Så I Birgittes sko? Tæerne lignede mariehøns!”
    ”Birgittes sko skulle have deres helt egen opvisning,” sagde jeg og forestillede mig hele hendes farverige samling af sko danse ned ad gaden.
    ”Hun vinder i hvert fald en præmie for de flotteste sko,” sagde Isabel. Selv Storm grinede af det.
    ”Jeg synes bare stadig, at vi godt kunne have vundet noget,” sagde Sadie. ”Banana var så god!”
    Jeg tog den blå roset fra hende.
  • Rune Kjærsgaard Jørgensenje citiraoпре 3 године
    og mig hver en blå roset.
    Isabel gjorde store øjne, og Sadie hoppede op og ned.
    ”Vandt vi?” spurgte Sadie.
    ”Alle vinder,” sagde damen. ”Det er jeres præmie for at deltage.”
    ”Nåeh,” sagde Sadie. Hun prøvede på ikke at se alt for skuffet ud.
    ”Hvor er det fint,” sagde mor. Bag hende stod Storm og rullede med øjnene.
    ”Hvorfor var der så dommere?” spurgte Sadie, da damen var gået.
    Isabel trak på skuldrene.
    ”For at gøre det lidt sjovere,” sagde hun. Jeg nikkede

Na policama za knjige

fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)