Elverfolkets skæbne 2: Det forstenede hjerte

Det kan måske holde ham fra at lave flere dumheder. Og, Brombær, for fremtiden bliver du her i dalen.”
”Må jeg være med?” spurgte Gavflab. ”Jeg er Brombærs bedste ven.”
”Gerne for mig,” svarede Grovkorn.
Nellike smilede til de to drenge og sagde: ”I skal have en lille belønning for den salve, I gav mig. Jeg har nogle lækre kager et sted. De allersidste. Nu skal jeg finde dem til jer.”
Brombær blev rød i hovedet. Gavflab så sig om efter det nærmeste smuthul.
”Det behøver du ikke,” skyndte Brombær sig at sige. ”Vi skal i gang med at træne.”
”Nu med det samme,” tilføjede Gavflab.
Så trak de af med

Kort efter kom de fremmede til syne.