bookmate game

modtryk

Modtryk
467Knjiga124Pratioca
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпре 10 месеци
    En alvorlig regnefejl har sat en stopper for Theis Brodersens karriere som topembedsmand, men nu har livet givet ham en ny chance.

    Krigen i Ukraine og verdens armlægning med Rusland er blot en fjern rumlen for Theis, lige indtil den dag en gammel ven — den russiske ambassadør i Danmark — møder op og beder ham om en tjeneste.

    Tjenesten involverer Vladimir Putins datter og tolv danske fremmedkrigere, der er blevet taget til fange i den ukrainske krigszone. Sammen med sin gamle chauffør, eks-soldaten Laurits, stiger Theis ned i en ormegård af afstumpethed og grådighed.

    Trådene samles i Sydspanien på et nyopført hotel, der aldrig har gæster, men alligevel kan opvise en bugnende omsætning og en afdeling, hvor fattige mennesker sælger ud af det dyrebareste, de ejer.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Hvad er venskab? Og hvad er sandt?

    Katja vil gøre alt for Lou. Da de var unge drømte de om at blive skuespillere, de var uadskillelige, næsten som søstre. Eller måske mere end det. Noget dybere. Farligere.

    Livet fører imidlertid de to kvinder i hver sin retning — Lou bliver feteret filmstjerne, flytter til Sydfrankrig og lever luksuslivet hos Renaud. Katja arbejder på en café i Stockholm.

    Efter flere års adskillelse inviterer Lou Katja til at tilbringe sommeren i Sydfrankrig, og hurtigt falder de ind i de gamle mønstre. I den store smukke villa er stemningen ladet med noget udefinerbart og dirrende, overfladen opløses langsomt, og det bliver umuligt at skelne løgn fra sandhed.

    BABETTA er en roman om kærlighed og venskab, misundelse og besættelse.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Loa Bergman vender tilbage til journalistikken efter en lang sygemelding. Han får til opgave at finde nye vinkler i forbindelse med 20-årsdagen for en national katastrofe — et flystyrt inde midt i Stockholm — og han falder over et spor, der ligger tættere på hans egen skæbne, end hvad han først selv vil erkende.
    Samtidig er Danijela Mirkovic — Loas kollega og tidligere bedste ven — i gang med sin egen efterforskning af den ­gamle sag, og hun begynder at tro, at noget i den fælles fortælling om flykatastrofen ikke er sandt.

    DEN DER OVERLEVER er første bog i Bergman & Mirkovic-serien. Det er en nervepirrende krimi om grådighed, moral og de tilfældigheder, der styrer vores skæbne. Og det er en stærk fortælling om venskab og om helingen af nationale traumer, både for den enkelte og for fællesskabet.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Efter uger med usædvanlig meget regn giver jordmasserne i et boligområde i Larvik efter, og biler, huse og personlige ejendele tages med af skreddet. William Wisting havner midt i redningsarbejdet.

    I løbet af natten bliver alle beboere i området lokaliseret, og det står klart, at ulykken ikke har krævet menneskeliv. Næste dag bliver der alligevel -fundet en død mand i sammenstyrtningens ruiner. Men nærmere undersøgelser viser, at han døde flere døgn før jordskreddet.

    Efterforskningen griber ind i flere andre igangværende politioperationer i både Norge og Sverige, og Wisting bliver sat til at lede en fælles efterforskningsgruppe. Men snart står det klart, at der er mindst én forræder i gruppen.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Allerede da Ramona sætter sig ind i politibetjentens bil, ved hun, hvad der venter hende. Båden ved søen. Den unge ukendte kvinde, der ligger død i den.

    Ramona har en særlig evne til at se ind i mennesker, se de ting, som de allerhelst vil holde hemmelige. Og nu beder politiet om Ramonas hjælp. Men for at løse gåden om kvinden i båden må Ramona se dybere end nogensinde før.

    Under falkens vinger er den første bog i serien om socialrådgiveren Ramona Lindh fra Skellefteå, der besidder en evne, som både er en velsignelse og en forbandelse. Det er en stærk og gribende spændingsroman om de omstændigheder, der gør et menneske til enten offer eller gerningsmand.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Politiassistent Lina Kruse rykker ud til et nødopkald. En kvinde er blevet overfaldet i sin lejlighed. Situationen eskalerer, Lina affyrer et skud, og på et splitsekund er alting forandret.

    Skuddet sender en chokbølge af vrede gennem Stockholm-forstaden Bagarmossen, og der opstår voldsomme protester mod politivold. Men kan Lina drages til ansvar?

    Jack Karlberg er faldet godt til i efterforskningsafdelingen, men rockerbanden fra hans fortid presser ham hårdt. I sidste ende kan Jacks dobbeltspil koste ham alt.

    EKKO AF ET SKUD er en højaktuel spændingsroman om sårbarhed i et hærdet samfund. Det er anden bog i Linje 17-serien om politifolkene Lina Kruse og Jack Karlberg. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    URET TIKKER, OG DER ER VARSLET BLODMÅNE OVER OSLO.

    Harry Hole er taget til Los Angeles for at drikke sig ihjel.
    Han har fået husly, selskab og et skræddersyet jakkesæt hos den aldrende skuespiller Lucille til gengæld for at have hjulpet hende med at flygte fra en gæld på en million dollar til et narkokartel.

    I Oslo er to unge kvinder forsvundet, og lederen af Drabsafdelingen, Katrine Bratt, har brug for sin gamle kollega og Norges fremmeste ekspert i seriemord, men for hendes chefer er det udelukket at tilkalde Harry Hole. Da en mistænkt vil hyre Harry som privatdetektiv i den sag, Bratt efterforsker, havner Harry alligevel i Oslo, for klienten er parat til at betale en million dollar for at blive renset, nok til at løse Lucille fra gælden til narkokartellet.

    Harry Hole samler et efterforskningshold bestående af en kokain­sælgende barndomsven, en korrupt politimand og en kræftsyg psykolog. De har ti dage til at opklare sagen.
  • Jo Nesbø
    Blodmånen
    • 236
    • 13
    • 14
    • 13
    da
    Knjige
  • Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Sverige, sensommer 2011. Petra, der er autodidakt astrofysiker, har regnet ud, at atmosfæren vil kollapse den 21. september samme år, omkring kl. 21.20 for at være mere præcis. Omstændighederne bringer Petra i forbindelse med Johan, der mangler lidt i intelligens, men som kan gøre simpel mad til gourmet cuisine, og Agnes, en 75-årig enke, der har tjent en formue på de sociale medier, hvor hun optræder som ung influencer.

    Sammen ræser trioen gennem Europa i en autocamper på vej mod Rom, mens Johan planlægger at få det bedste ud af sin sidste tid på jorden ved at konfrontere sin tyranniske storebror. Men selvfølgelig er der intet, der går som planlagt. Ikke engang dommedag.

    Jonas Jonasson er i sit es i PROFETEN OG IDIOTEN, der er et fænomenalt eventyr gennem samtidshistorien.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    En genial studerende finder i 1960'erne afgørende bevis for den nye og revolutionerende teori om kontinenternes drift. Men det geologiske miljø er ikke klar til teorien og støder hende fra sig, og hun tager sit liv.

    Hvorfor forsvandt hun i stedet for at blive berømt? Hvad var det, hun opdagede i moleret på Fur, og hvad var der i den kasse, hun efterlod sig? Hvorfor sejlede hendes søn tyve år senere ud af havnen for aldrig at vise sig igen, og hvorfor tager hendes søster mange år senere kontakt til det eneste menneske, der har en chance for at rede trådene ud?

    Byen og havet er en roman om relationer og sammenhænge på tværs af årtier og om den geologiske videnskabs store erkendelser.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Vinteren ligger hvid over Hovenäset. August Strindberg er nyforelsket, og hans forretning går strålende. Men så ryster en brand hans lykkelige tilværelse.

    En iskold januarnat brænder to bådehuse. Det ene tilhører August, det andet er Axel Ehnboms, en ældre mand, der har boet på Hovenäset hele sit liv. Politikommissær Maria Martinsson slider med efterforskningen, der inden længe også indbefatter et mord.

    Nogen på Hovenäset gemmer på mørke hemmeligheder. Snart er hverken Maria eller August i sikkerhed.

    ISBRYDER er anden, selvstændige bog i Strindbergserien, der foregår på den smukke svenske vestkyst, fyldt med atmosfære og mysterier.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Niende bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.

    En velhavende ældre amerikansk turist dør af et hjerteanfald på Oxfords luksuriøse Randolph Hotel. Det ligner et naturligt dødsfald, men et uvurderligt, keltisk smykke, som hendes afdøde mand har testamenteret til et museum i Oxford, er forsvundet fra hendes værelse.

    Kommissær Morse bruger en hel del tid på at gruble over sagen over en drink i hotellets bar. Og da der dukker et lig op i floden, er Morse overbevist om, at det hele hænger sammen, og at sagen trækker tråde langt tilbage i tiden.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Ottende bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.

    Mens kommissær Morse forsøger at komme sig over et mavesår, bladrer han i kedsomhed i en bog om det berømte mord på Joanna Franks 100 år forinden. Morse bliver hurtigt overbevist om, at de to mænd, der blev hængt for mordet, var uskyldige.

    Sammen med kriminalassistent Lewis sætter han sig for at bevise sin påstand, og en stort anlagt puslespilskrimi, hvor forbrydelsen blev begået i dronning Victorias England, er i gang.

    JOANNAS GRAV er valgt af krimiekspert Bo Tao Michaëlis som en af verdens 25 bedste kriminalromaner.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Tiende bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.

    Hun blev omtalt som ”the Swedish Maiden”, den unge smukke turist, der forsvandt en varm sommerdag i det nordlige Oxford. Tolv måneder senere er sagen stadig uopklaret og nu henlagt.

    På sin første feriedag et år efter den svenske piges gådefulde forsvinden læser kommissær Morse sin avis og støder på et digt med en indbygget gåde om pigens forsvinden. Krydsogtværs-entusiasten Morse går straks i gang med at dissekere digtet, og nye ledetråde sender ham til Wytham Woods nær Oxford. Opklaringen af en af de mest spektakulære sager, som Morse og Lewis har arbejdet med, er i gang

    VEJEN GENNEM SKOVENE har fået Det Danske Kriminalakademis Rosenkrantz-pris og CWAs Gold Dagger Award som bedste britiske krimi.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Ellevte bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.

    En pensioneret lektor er dræbt af knivstik, men politiet har hverken mordvåben, motiver eller mistænkte. Morse og Lewis overtager efterforskningen efter de indledende tekniske undersøgelser, og i al hemmelighed glæder Morse sig over, at han er sluppet for alle de blodige detaljer.

    Men da endnu en person findes myrdet, står Morse og Lewis pludselig med alt for mange mistænkte med vandtætte alibier. Morse er så fortvivlet, at han overvejer at gå på pension, men så får han et brev med en kærlighedserklæring.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Tolvte bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.

    Der er hverken mistænkte eller motiv til skuddrabet på en ung kvinde i et af Oxfords knap så pæne boligkvarterer. Men den snørklede efterforskning leder tættere og tættere på universitetets tilsyneladende fredelige og velpolerede Lonsdale College, hvor rektor er på vej på pension.

    Efterforskningen af drabet på kvinden leder Morse og Lewis ad ufremkommelige stier og et utal af vildveje før det går op for dem, at kvinden muligvis er skudt ved en fejltagelse …
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Da den pensionerede teaterscenograf Walther Traum en dag slår op i avisen, får han sig en ubehagelig overraskelse: På en af siderne står hans egen dødsannonce med nøjagtig angivelse af dødstidspunktet. Kun ti dage fra dags dato ønsker nogen ham død.

    Walther bor på et ellers fredeligt plejehjem på Nørrebro i København. Men efter mere end fyrre år hjemsøges han stadig af en enkelt begivenhed: mordet på sin forlovede tilbage i 1981.

    Erindringen om alt dette vender tilbage med fornyet styrke, da Walther tvinges ud i det måske mest ubehagelige efterforskningsarbejde, man kan tænke sig: Opklaringen af mordet på sig selv. For det viser sig, at plejehjemmet gemmer på ikke så få hemmeligheder om stedets ansatte og beboere, hvoraf mindst én ønsker Walther ondt.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Trettende og sidste bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.

    Der er gået et år siden sygeplejersken Yvonne Harrison blev fundet myrdet i sit hjem i Oxfordshire, og politiet har henlagt sagen. Men da nye oplysninger dukker op, er det en sag for Morse, for det er præcis efterforskninger som denne, han er allerbedst til.

    Men Morse går sine egne veje, ikke en gang Lewis involveres i, hvad han foretager sig. Og da Lewis selv begynder at se nærmere på sagen, opdager han til sin forfærdelse, at Morse kendte den myrdede kvinde temmelig godt.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Syvende bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.

    Nytårsfesten på Haworth Hotel i Oxford er en succes, men gæsten på værelse 3 i hotellets anneks når aldrig at vågne op i det nye år. Han findes død i sin seng stadig iført det kostume, der gav ham førstepræmien til hotellets nytårsfest. De øvrige gæster, inklusiv hans ledsager, er forsvundet.

    En vrissen og tømmermandsramt kommissær Morse bliver tilkaldt nytårsdag for at efterforske denne mystiske sag, hvor alle involverede har noget at skjule.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    En eksplosion på en natklub koster adskillige mennesker livet. Rygter og konspirationsteorier om tragedien spreder sig med lynets hast på nettet, og den formodede gerningsmand, der kalder sig Sendebuddet, truer i en videobesked med flere attentater.
    For den forknytte og skarpe politiassistent Henrik Oksman kompliceres efterforskningen af, at han samtidig forsøger at forhindre, at hans dybeste hemmelighed kommer frem i lyset.

    SENDEBUDDET er anden bog i den finske Floddelta-serie. Bogen kredser om de tre politifolk — Linda Toivonen, Jari Paloviita og Henrik Oksman. Det er en rystende og rørende krimi om opvækst, fordømmelse og vold. Og om at acceptere sig selv.

    Bøgerne i Floddelta-serien kan læses uafhængigt af hinanden.
    Modtrykje dodala knjigu na policu za knjigemodtrykпрошле године
    Dorset, England, 1642

    Jayne Swift er ikke som kvinder er flest. Hun tager aktivt del i kampene under Den Engelske Borgerkrig, ikke som oprører, men som læge. Hun er vokset op i en familie af royalister, men da krigen bryder ud, forholder Jayne sig ikke til ofrenes politiske ståsted — hun yder sin lægelige bistand, hvor der er behov for den.

    Under tumultariske omstændigheder møder Jayne den gådefulde William Harrier. Hun ved intet om ham og hans baggrund, men hun er lodret uenig med ham politisk. Alligevel kommer han til at bistå Jayne ved flere lejligheder, og sammen bliver de vidner til krigens brutalitet, men hvem er William Harrier egentlig?

    Mursejleren og rørhøgen er en fejende flot og eventyrlig fortælling om tab, vilje, opofrelse og kærlighed under Den Engelske Borgerkrig. Og om en usædvanlig og modig kvindes kamp for at gøre en forskel på trods af den modstand, hun møder.
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)